24 maj 2015

Klage over nogle Bommænd paa Landeveiene

Til udgiveren af Politivennen

Ikke alene jeg selv, men også andre har erfaret at bommændene på landevejene bruger en besværlig fremgangsmåde mod folk der skal betale bompenge. De påstår nemlig at man skal stå ned af vognen når man vil bytte og betale bompenge, i stedet for at de som bommændene eller passagebetjentene ved stadens porte kommer med en lygte, hvorved enhver kan se hvad de betaler eller hvad de får tilbage når de lader bytte. Derfor ønskede jeg at De ville indsætte et sådant passende stykke i Politivennen da jeg synes at passagebetjentene på landevejene lige så godt som de herved porten
burde have lygte at komme til vognen med, fordi det ophold som på sådan måde sker ved bommen, mange gange forårsager den ubehagelighed at folk bliver udelukket af stadens porte, hvorved de kan risikere betydeligt såvel på helbredets som på pungens vegne.

(Politivennen nr. 40, Løverdagen den 5. oktober 1816, s. 604-605)

Redacteurens Anmærkning

Bommene stod på højde med Jagtvej, bl.a. ved Vibenhus Runddel. Lyngbyvejen var en kongevej, og når folk skulle ind og ud af byen den vej, skulle man betale bompenge. Til bommanden var opført en kro, Vibenhus Kro. Da der ikke var nogen videre bebyggelse på det sted der dengang var langt ude på landet, har det formentlig også været meget mørkt.

Bompengesystemet var blevet indført 1774 med det formål at finansiere hovedvejene. Systemet forsvandt gradvist fra 1851, men blev først afskaffet i 1915 i Nordsjælland. Hvad man end mente om systemet, så var vejene dog efter 1800 blevet hæderlige. 

Da Vibenhus på hjørnet af Lyngbyvej og Jagtvej i 1918 blev revet ned, skrev Aftenbladet (14. april 1918, med foto) følgende om husets historie:

Det stammer allerede fra Christian den Fjerdes Tid. Det gjaldt for denne Konge at skaffe Bedesteder for alle dem, der vilde ud i Nordsjælland, f. Eks. til hans eget Frederiksborg. Han manglede imidlertid Penge. R. F. P., der var hans Valgsprog, er ikke for intet oversat til: "Riget fattes Penge", skønt det jo betyder "Fromhed styrker Magten".

Han gav da - ligesom da han vilde have Christianshavn bebygget - velhavende Borgere i Frihed for Skat og anden Tynge i ti Aar og endda Grunden frit. Paa den Maade fik han Raadmand Mikkel Vibe, der drev en udbredt Handel paa Island og Nordlandene selv havde Skibe i Søen og sikkert kunde have købt Kongen mange Gange, til at bygge det første Hus ude paa Christianshavn, nuværende Strandgade 32. Mikkel Vibes Gade, der, hvor Kultorvet nu ligger; men da Kongen vilde have ham til at bygge et Bedested paa Lyngbyvejen, var samme Mikkel klog nok til at forlange Beværterprivilegium med det samme. Det fik han, byggede det Hus, der nu skal falde og gav det Navnet St. Vibenhus. Efter Datidens Forhold var det pragtfuldt.

Vibenhus fik mere Historie siden. Da Struensee skulde holde Opsyn med Reguleringen af Nordsjællands Hovedlandevje, boede han i en Maanedstid paa Vibenhus; derimod er det sikkert forkert, naar Sagnet har tilføjet, at han her har holdt Dueslag for sig og Caroline Mathilde. Deres forhold er af senere Dato.

Endnu en Gang fik Store Vibenhus Historie; Frederik den Sjette var jo som bekendt en tapper Mand - paa Fælleden hvor han opførte de store Øvelser med Borgerne og de øvrige Soldater der i de Tider var yndede Folkeforlystelser, og de eneste virkelige Sejre han vandt i sit Liv, vandt han her; og man forstaar at han, naar han havde stormet og indtaget Vibenhus under Kanonernes Torden, med særligt Velbehag trak sig tilbage til et Værelse bag Skænkestuen - det eksisterer endnu - for der at hvile paa sine Laurbær sammen med "de røde Fjer", hans lidet yndede Adjudanter, der helt havde ham i Lommen og misbrugte hans Tillid, - og at spise en solid Frokost efter de overstandne Krigsrædsler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar