Mere om Lystighederne paa Bagerkroen og et par Forslag i den Anledning

(Indsendt)

Det er unægteligt at de hyppige lystigheder som finder sted på ovennævnte kro må være meget ubehagelig for naboer og genboer. Men endnu mere ubehageligt er det for en bagermester når hans svende kommer ganske berusede hjem og er aldeles uduelige til at arbejde. At mesteren får sit brød ødelagt, at publikum må tage til takke med og betale for det ødelagte og dårligt bagte brød, som om det var godt, er ikke de eneste slemme følger af en sådan levemåde. Den sygdom som de fleste svende der for nærværende ligger på hospitalet lider af, kan opvise endnu sørgeligere. Da mange vist ville ønske disse lystigheder indskrænket, så vover indsenderen heraf, der ofte har prøvet disses ubehagelige følger, at gøre følgende forslag:

1. Ingen dans burde finde sted på Bagerkroen undtagen helligdage og ikke som nu hver søndag og onsdag.
2. Kroværten må ikke tillade nogen svend som er i kondition eller i arbejde hos en mester her i staden, at opholde sig længere på kroen indtil kl. 8. (I forrige tider måtte en svend være hjemme ved sit arbejde kl. 7. Tænker man sig det brændsel der i et bageri i en time kan forbrændes til unytte, eller at der i mesterens og svendenes fravær opstår brand, hvilket jo let kan hænde, vil man ikke finde denne fordring urimelig.
3. Kroværten burde ikke tillade tjenestepiger, langt mindre offentlige fruentimmer at indfinde sig på kroen (At dette forbud når det følges vil have til følge at mange husmødre fik sin pige hjem før, i stedet for at hun nu bliver ude hele nætter, og at fattigvæsenet fik årlig en snes mindre børn til forplejning kan vist ikke nægtes).
4. Burde det vil heller ikke tillades at flere svende ligger på kroen i lang tid uden at ville gå i arbejde, da det er til stor byrde for deres medsvende og mestrene til omkostning.

Endelig tillader indsenderen sig følgende spørgsmål, kunne bagersvendene ikke efter andre lavssvendes eksempel indsætte deres sølvtøj i Rigsbanken? De renter de kunne hæve for dem, ville hjælpe den betydeligt til at understøtte deres syge medbrødre som ligger på hospitalerne.

Man taler meget om tarvelighed, men hvortil da det meget sølvtøj, som ikke alene er til brug for bagersvendene, men for enhver ..., der indfinder sig på kroen. Dette sølvtøj er dog kun givet af mestrene og mestersønner alene til brug ved visse højtider og ikke efter nuværende svendes luner, så ofte disse finder det for godt. Skulle oven anmeldte bestemmelse med dette sølv ikke finde bifald, var det måske dog godt om det blev givet oldermanden i forvaring, der da kunne udlevere det til brug ved visse lejligheder efter dets bestemmelse.

(Politivennen nr. 50, Løverdagen den 14. december 1816, s. 777-780)

Redacteurens Anmærkning.

Adresseavisen 18. marts 1801 angiver beliggenheden af Bagerkroen til hjørnet af store Købmagergade og Kannikestræde nr. 49. I 1814 angiver Adresseavisen imidlertid en Bagerkroen Borgergade 195 og i 1833 Læderstræde nr. 29 i stuen. En anden artikel i Politivennen angiver Borgergade, så det er sandsynligvis den adresse der er den rigtige. Borgergade 195 blev 1859 til Borgergade 94, i 1964 Borgergade 26 D og 1966 indbefattet i 669. Det er Borgergade 26, opført 1971.