En familie bestående af nogle mand- og kvindfolk med deres yngel har etableret en rødstensfabrik på opgangen til Børsen hvor de fra morgen til aften i deres ansigts sved søger at tjene det daglige brød og brændevin. Det ville være meget urigtigt om man i disse arbejdstrange tider ville formene disse folk at drive denne håndtering, og derved nødsage dem til enten på andre, måske ulovlige måder at skaffe sig livets ophold eller falde det nok så betyngede fattigvæsen til byrde. Men da familien hele tiden undertiden endog flere gange om dagen, snart indbyrdes, snart med ørkesløse tilskuere hvorpå København i det mindste er rig nok, opfører en slags Opera Buffa, dog uden sang med mindre brølen her som andetsteds, skal gælde derfor, og derved forøger folkestimmel, ja undertiden endog foranlediger ved heden i deres spil at vagten må lægge sig derimellem, så synes det at være både til gavn for dem selv og for det almindelige om de blev anvist et mere afsides og om muligt indelukket sted hvor de i ro kunne fremme deres dont og spille komedie indbyrdes, der dog snart ville ophøre når ingen vedkommende deri kunne blande sig. Et sådant sted turde måske den indhegnede tomt om stumpen af Nikolaj Tårn afgive, i al fald ville de mange, endnu ikke opbyggede tomter være et mere passende sted for sådant arbejde, end opgangen til Børsen der er et at de første steder fremmede plejer at besøge.
(Politivennen nr. 186, Løverdagen den 24de Juli 1819, s. 2992-2994).
Familien måtte fortrække, men synes at være vendt tilbage, ifølge Politivennen 292. 4. August 1821, s. 4692-4693.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar