17 september 2015

En scandaleus Scene i Hovedstadens Hovedkirke.

Indsenderen heraf var da stiftprovst Clausen i søndags prædikede i Runde Kirke øjenvidne til et optrin man mindst skulle vente sig i en kirke. En af kirkebetjentene (formodentlig en af graverne) en lille gammel person med en hvid paryk, den samme der om lørdagen formodentig kun lukker dem ind stole der går til skrifte, spillede her hovedrollen. Omtrent midt under prædikenen forføjede denne person sig hen til en stol hvori en mand og tre aldrende fruentimmer sad og tiltalte disse i en tone man almindelig kalder den skældende, og så højt at næsten den halve kirke nødvendig måtte glemme taleren og ene henvende sin opmærksomhed på ham. For et øjeblik forlod han dem, men kom snart tilbage og fordoblede sin iver. Hvad genstanden for han skælden egentlig var, kunne indsenderen ikke tydelig erfare, men ofte hørte jeg de ord: "I må vide at her er 3 gravere ved kirken", hvilket let kunne lede såvel indsenderen som flere på en for skænderen ikke fordelagtig formodning. Omsider forlod denne person dem med et bistert åsyn. Da prædikenen var endt, vendte han tilbage, gik ind i stolen og fortsatte sin irettesættelse. 

Det var ønskeligt om dette subjekt af en graver måtte af vedkommende blive tilbørligt tiltalt for en sådan opførsel der uanstændig i enhver forsamling bliver i kirken hvor andagt og ro skulle herske, højst forargelig og oprørende. Og endnu mere bliver den det når den endog hidrører fra selve kirkebetjentene hvem det nok påhviler at holde over ro og orden under den offentlige gudstjeneste.

(Politivennen No. 247, Løverdagen den 23de September 1820. Side 3997-3999)

Bekendtgørelse.

Hvad indsenderen af det stykke i Politivennen nr. 247 som har til overskrift: "en scandaleus Scene i Hovedstadens Hovedkirke", ikke uden grund har påtalt, er blevet den pågældende kirkebetjent på tilbørlig måde foreholdt til advarsel for fremtiden

(Politivennen No. 248, Løverdagen den 30te September 1820. Side 4023).

Redacteurens Anmærkning.

Henrik Georg Clausen (1759-1840) var tilhænger af rationalistisk teologi. Han var siden 1797 tilknyttet Frue Kirke i København. Da denne var ødelagt under bombardementet i 1807, virkede han i Trinitatis Kirke. Fra 1818 kom han i modvind, og bl.a. ragede han uklar med Grundtvig. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar