Uagtet det er anordnet at ingen vogne må blive holdende i Charlottenlund Skov undtagen på de dertil anvist pladser, finder det dog jævnligt sted at ved skovløberhuset ved den såkaldte blinde port ud til Jægersborg eller Bernstorffs Alle, flere vogne holder langs med de til folks bekvemmelighed opsatte borde og bænke, imellem hvilke og vognene kun bliver en smal gang. For nævnte sted kan næppe antages at være bestemt for vogne at holde på, især da lidt længere inde i skoven er en mere passende plads dertil med lægter har været indhegnet. Og da denne uskik både er ubehagelig for dem der ved bordene nyder forfriskninger, og farlig især for børn, så tør man håbe at vedkommende alvorligt vil indskærpe skovløberen ikke at tillade at vogne holder på nævnte sted.
(Politivennen No. 242, Løverdagen den 19de August 1820, side 3913-3914)
Ditto.
Indsenderen heraf var søndag aften den 13. dennes i Charlottenlund Skov for i sin families kreds at nyde denne skønne skovs behageligheder på en lige så fortryllende aften. Men da mængden af mennesker vedblivende opholdt os ved teltene og musikken, og man ikke uden at generes kunne gå frem og tilbage i den spadserende hob, fandt jeg det mere passende at gå dybere ind i skoven hvortil jeg med familie begav mig, men blev meget bestyrtet og forundret ved at se en kusk køre ind i den for gående folk bestemte gang der er mellem vognene i den såkaldte runddel uden at man ved tilråb kunne formå ham til at trække sig tilbage, især da han blev opmuntret af en del lige så rå kuske, og gangen var så snæver og fuld af mennesker så man ikke uden med stor møje kunne trænge sig ind iblandt de holdende vogne som man dog måtte ty til for at undgå den for øjet overhængende fare.
For at en sådan egenrådig adfærd ikke oftere skal finde sted, hvis følger kunne blive sørgelige, anmoder man vedkommende om at se sådanne farlige uordener afværget for fremtiden, især på sådanne helligdage som vejret indbyder folk til i klassevis at besøge det yndige Charlottenlund.
(Politivennen No. 242, Løverdagen den 19de August 1820, side 3914-3915)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar