03 oktober 2015

Torvet og Kirken i Slangerup

Fra tid til anden vil der i dette blad blive indført bekendtgørelser, anmærkninger osv såvel over uordener der er nye, som over sådanne der synes at have vundet hævd ved alderen. Men da det muligvis kan hænde at nævnte sager bliver så mange og forskellige at man ikke troede det muligt at en eneste person havde hørt og set alt hvad som således måtte blive anført, så tilkendegives læserne at flere pålidelige patruljer er engageret, ligesom også at den nøgne sandhed er antaget til ordentlig korresponderende medlem.


"Hvis hulens minører ikke standses i tide, vil intet kunne redde den smukke kirke fra at begraves med de døde, undtagen et under lig sagnet om en lignende Guds bygning på Stevns klint der hver nytårsaften flytter sig en hanefjed, frelser den fra undergang". (Slangerup, Illustreret Tidende, 1860)

Min ene patrulje har tilskrevet mig, nej det er sandt, det har jeg selv set: At torvet i Slangerup nu bruges til sandgrav for byen og til materialgård for en derværende købmand. Dette er vel en nemhed for hele byen hvad det første angår. Men da sandgraven med stærke skridt nærmer sig kirkens mur, så vil intet kunne redde den smukke kirke fra at begraves med de døde
hvis hulens minører ikke standses i tide, undtagen et under, lig sagnet om en lignende Guds bygning på Stevns klint, der hver nytårsaften flytter sig en hanefjed, frelser den fra undergang. 

Det lader sig ikke med bestemthed forudsige om denne købmand af frygt for sin gård der ligger på torvet, skal blive undermineret af omtalte kulegravere, af den grund bruger resten af torvet som et brystværn som endnu ikke er udhulet til oplagssted for vel et hundrede favne brænde, tømmer og brædder, gamle rådne materialvarer etc. Men så meget synes dog rimeligt at oplagets ejer uden længere end den skete henstand uopholdelig for sit vedkommende rydder torvet. Så meget mere som sådant oplag af brandbare ting så nær kirken sætter denne i fare i tilfælde af ildebrand og strider mod brandanordningerne. Hvortil endog kommer at der på nævnte torv skal holdes et årligt marked, så dette torv er almenhedens, foruden alle byens indbyggere. Men ingenlunde nogen enkelts, om en sådan endog ved sin større formue tiltror sig ret at kommandere sine medmennesker. For lignende slutningsmåder er aldeles falske, ulovlige og i højeste grad utålelige i et lovmæssigt borgersamfund.

Den brave embedsmand og nidlære borgerven byfoged Hadeln i Frederikssund som Slangerups byes øvrighed, håber man heraf vil tage notits til bemeldte bys kirkes redning, byens bekvemmelighed og hver mands ret.


(Politivennen nr. 266. Løverdagen den 3die Februarii 1821, s. 4281-4283).

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen berigtiges i Politivennen nr. 272. 17. marts 1821, s. 4389.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar