Endnu et Druknings Tilfulde af Mangel paa hurtig Hielp.

Indsenderen har flere gange i dette såvel som andre blade meldt de flere ulykkelige tilfælde han enten har hørt eller selv har været vidne til ved mennesker der tilfældigvis faldt i vandet i stadens, i særdeleshed Christianshavns kanaler; han har påtalt den uskik at lade slæbestederne  stå enten forfaldne, åbnede eller ulåste, (det sidste er endnu tilfældet med slæbestedet uden for No. 152 Overgaden neden Vandet, hvori blot sidder en pind som børnene let tager af, og slæbestedet står åbent. De andre er med en rosværdig hurtighed istandsatte og låsede). Indsenderen har endvidere fremsat det ønske, at en båd (hvis årer, bådshage, lås osv. kunne henlægges i nærmeste kælder) måtte henlægges ved enhver af stadens broer. Et af de flere sørgelige dødstilfælde forårsagede ved de påankede mangler, var jeg vidne til i går onsdag eftermiddag den 6. kl. 3 eftermiddag da en dreng på omtrent 7 år faldt i kanalen ved Snorrebroen. Det ængstelige skrig fra den ulykkelige kaldte indsenderen til stedet - strømmen havde drevet barnet til midten af kanalen - med ingen bådshage fra land var man i stand til at nå ham, intet fartøj var i nærheden (for en båd der tilfældigvis lå der, var løst med en jernkætting) blandt alle tilskuerne var ingen svømmer, og mere end 100 af os måtte med blødende hjerte se den ulykkelige efter flere gange at være skudt op af vandet, at synke for sidste gang, ikke 10 eller 12 alen fra os. Endelig fandtes en matros på opfordring og løfte om belønning villig til at springe ud - han dykkede flere gange - men vandet tykt og sort på grund af mudder, var uigennemsigtigt. En sandbåd med to mand var imidlertid kommet til stedet. Med rosværdig vedholdenhed stræbte de med deres stænger at finde den ulykkelige, men først efter flere timers forløb fik de eller andre ham op - og naturligvis i det mindste skindød. Hvad flere med indsenderen har følt ved at være vidner til dette sørgelige tilfælde, forbigår han at skildre. Enhver vil ved læsningen heraf selv bedst kunne dømme - kun ønsker han, at de mænd der ville og måtte kunne på bedste måde, virksom og snarligt råde bod på disse mangler ville bevæges ved denne fortælling, når de får kundskab om det. Jeg tilstår at børn selv som oftest er årsagen - den tid deres forældre burde indskærpe dem at være i skole eller under opsyn, ved arbejde osv. tillader man dem at anvende på skadelig lediggang og på alle tider af dagen ser man dem i særdeleshed på ovennævnte sted forsamlede for at fange hundestejler, eller gå langs på bolværket osv. Den der prøver at bortjage dem, udsætter sig stundom for uartigheder. Kyndigere ville måske dog vide at træffe passende anstalter herimod.

Købehavn den 7. juni 1821, F. S.

E. S. Indsenderen var ikke vidne til barnets optagelse omtrent kl. 6 i aftes, følgelig tør ikke heller sige bestemt hvad fremgangsmåde man brugte, men er det sandt hvad flere personer fortalte mig, at barnet efter kort tid at være henlagt ved bolværket, straks igen blev kastet i vandet og ved armen bundet til et eller andet sted indtil besigtigelsen var sket, er dette oprørende for menneskeligheden - for uagtet der var lille eller ingen sandsynlighed for livs tilbagevenden, efter flere timers henliggen i vandet, burde dog forsøg have været anstillet - eller en læge kaldet for at erklære unytten heraf - eller alt hvad man vil foretaget, kun ikke denne mennesket nedværdigende handling at smide sin ulykkelige medskabning som et ådsel i vandet igen.

(Politivennen No. 284. Løverdagen den 9de Junii 1821, s. 4567-4571)