Der er i offentlige blade navnlig i dette, flere gange omtalt Københavns bedrøvelige gadebelysning - og så vidt erindres gjort forslag til dens bedre indretning - men den ene vinter er gået og den anden kommer - uden at se nogen forandring i en for enhver civiliseret by så vigtig genstand. Skulle som nogle filosoffer påstår, fuldkommenhed bestå i forandret at vedligeholde det gamle - hvorfor også kineserne hvor alt går som det gik for sig for tusinde år siden, holdes for at være et meget lykkeligt folk - så er der ingen tvivl om at vores lygtevæsen er et mønster på fuldkommenhed. Kun skade at man ser så dårligt ved det.
At hverken lamperne eller lygterne svarer til deres hensigt eller til den kundskab man nu har om hvorledes de bør vore konstruerede, derom er vist ingen tvivl - og skulle nogen nære den, vil han let kunne få den hævet ved at henvende sig til kyndige. Det er sikkert heller ikke uvidenhed der er skyld i at københavnerne må rave i mørket, men rimeligvis mangel på de fornødne penge til en forbedret indretning og deri er indsenderen enig med de ansvarlige: hellere lade de gamle blive end gøre noget halvt - de nu brugelige lygter og lamper må absolut uden barmhjertighed kasseres. Den bedste lampe har tabt sin fuldkommenhed i en dårlig lygte, ligesom den bedste lygte ikke hjælper når lampen er dårlig.
Besynderligt at så mange rige i deres testamente betænker offentlige stiftelser og fattigvæsnet, men at ingen tænker på at skænke fonds til offentlige indretninger, såsom til vandvæsnet, brolægningen, lygtevæsnet etc., hvormed det blev enten på en gang eller efterhånden muligt at foretage de nødvendige forbedringer uden at forøge kommuneafgifterne. Havde fx lygtevæsnet et klækkeligt fond, ville det være i stand til at skaffe staden det fornødne anlæg til gasbelysning der unægtelig er den fortrinligste af alle. - Da det imidlertid kan vare længe inden nogen kapitalist får i sinde at legere noget til et så fornuftigt brug, og der altså ingen udsigter er for en residensstad med 100.000 indbyggere til i lang tid at turde vente gasbelysning, så vil indsenderen henvende sig til belysning med olie, og foreslå en måde hvorpå han tror at den kunne blive en god og iværksættelig.
[Artiklen uddyber herefter forslaget]
(Politivennen nr. 315. Løverdagen den 12te Januar 1822, s. 5053-5056. Uddrag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar