En ubarmhjertig Samaritan.

I sommer solgte en agtværdig mand her i byen til en af sine naboer sit hus som han havde ejet og beboer i 53 år. Efter aftale skulle han udflytte og rømme huset dagen efter den almindelige flyttedag. Kort tid før flyttedagen bliver manden meget syg, og da han var i en alder af 83 år, var der næppe håb om hans helbredelse. Da den lille lejlighed som han havde fæstet til sit fremtidige ophold, var under reparation, og han mente at han på hospitalet ville nyde bedre pleje og opvartning end han kunne have hjemme ønskede han at komme der. Men såsom der ikke for øjeblikket var seng ledig, kunne hans ønske ikke for øjeblikket opfyldes før 2 dage efter flyttedagen, nemlig om fredagen. Han sendte derfor bud til køberen med bøn om at han måtte forblive i huset til om fredagen, da han så ville blive bragt på hospitalet. Hvorpå denne gav det svar. "han kan gerne forblive liggende der, men i morgen lader jeg håndværksfolkene komme for at slå dørene og vinduerne ind, da jeg vil have værelserne forandrede". Den syge olding måtte derfor lade sig bære hen til en ven i byen og derfra om fredagen til hospitalet hvor han døde kort efter. At vedkommende opførsel kan have forårsaget at sygdommen har forværret sig, vil anmelderen ikke påstå. men det tør han mene og sige at den hverken var human eller dansk borgerlig. Han bekendtgør denne tildragelse, ikke for at man skal søge at efterlige den, men for at man skal føle det uværdige deri.

(Politivennen nr. 360. Løverdagen den 23de November 1822, s. 5841-5842).