Ved denne vigtig genstands undersøgelse bliver det især hr. Christensen man får med at bestille. Men det er i høj grad beklageligt at dette spørgsmål foreløbig - og med fuld hjemmel - må besvares med et nej. - Sidste vinter blev Saltholm overskyllet med havvand, der naturligvis fyldte alle der på stedet værende vandhuller som således - i den stand - ikke længere kunne svare til bestemmelsen. - Det blev altså en uimodsigelig pligt for de herrer bestyrere så hastigt omstændighederne tillod det at foranstalte alle sådanne huller hensigtsmæssigt renset. Men desværre, kun et af mange blev taget i sådan betragtning, hvilket - i nærværende tørke - har forårsaget at 10 til 1200 høveder som græsses på denne ø, har lidt næsten total mangel på uskadeligt vand, uden hvis nydelse kreaturet må tilsætte livet eller i det mindste i sådan grad svækkes at ejeren taber dets værd. Måske den skade bestyrernes utilgivelige efterladenhed og ligegyldighed i denne henseende foranlediger, beløber til en ikke ubetydelig sum og dens erstatning af dem på hvis fornuftige eller idiotiske administration nævnte ø - i flere henseender - beror, kan vel ingen med sund sans tvivle.
Hr. Christensen hvis befalinger - efter sigende - skal gælde mest, måske blot fordi han frem for de andre bestyrere muligvis fører et utidigt magtsprog, og derhos - ligeledes muligt -har geni til at vække blind ærbødighed for sit betydelige eller ubetydelige jeg - har sandsynlig ikke villet reflektere på medbestyrernes gavnlige råd så meget mindre som han skal have bortfejet hele sin græsningsret på øen, og - som følge deraf - formodentlig viser den med hans individuelle karakter overensstemmende humanitet mod fremmedes efter vand sukkende ulykkelige kreaturer! Det er også virkelig en uomstødelig sandhed at da de andre bestyrere - i rette tid- gjorde forslag til de nødvendige foranstaltninger der burde føjes til vands anskaffelse på nævnte Saltholm, svarede han ligegyldig "at han vel tydelig indså denne absolutte nødvendighed, men hans tid og lejlighed tillod ham ikke at befatte sig med det." Og dette sindelag - som jeg må overlade til publikum ret at karakterisere - har han siden fuldkommen legitimeret til stor forsmædelse for kreaturerne, og betydeligt tab for sammes ejere.
Dette subjekt af hvis meninger - i dette tilfælde - muligt de andre bestyrere er blevet et ekko, på grund af en eller anden årsag, skønt man ikke bør nægte at disse er mænd der ikke behøver at frygte for at komme bort fra deres egen vej, idet de ville vise andre til rette, og som ved ved uheldige omstændigheder at finde nyttige midler hvorhos man må fritage dem for at de ikke søger morskab i at bruge andre mennesker som deres dukker - bør formentlig ingenlunde vedblive sin post, qva bestyrer, længere, da man jo - øjensynlig - ikke af ham kan vente mindste interesse for sagen. Men en mand der er besjælet af iver for medborgeres gavns fremme og fra hvem egennytte, dorskhed, ligegyldighed og efterladenhed aldeles var jernet, burde træde i hans sted, og det så snart som muligt, for det er endnu meget tilbage af sommeren. - Men en klar selvforståelse bliver det jo - under alle omstændigheder - at det ansvar hr. Chistensen - rimeligvis mere end de andre bestyrere - har pådraget sig, absolut må være reserveret fra alle vedkommendes side. - I øvrigt glæder det mig at kunne melde at der nu er truffet kraftige foranstaltninger til øens forsyning med vand, og disse vil vist ikke ophøre før øjemedet ganske er opnået, ligesom enhver også kan være fuldkommen betrygget for at ingen sygdom blandt kreaturerne finder sted der, for ved hr. professor Wiborgs nærværelse på øen søndag den 16. dennes, lod jeg en af mine køer slagte og efter at have nøje undersøgt kødet, erklærede han det for frisk og sundt i alle måder.
Ligesom hr. professoren dertil forsikrede at den svaghed kreaturerne for tiden er underkastet, alene må tilskrives den længe eksisterende mangel på vand. - Man kan altså nære tilfredsstillende håb om at dette skrækkelige onde for dette år bliver hævet, om ikke aldeles, så dog for en del, og man bør ikke drage det mindste i tvivl at de herrer bestyrere i fremtiden vil gøre sig ære af på muligste måde at våge over at Saltholm ikke oftere på grund af forsømmelser eller ligegyldighed kommer i sådan ulykkelig tilstand.
E. Henningsen
Borger og slagtermester.
(Politivennen nr. 338. Løverdagen den 22de Juni 1822, s. 5449-5454).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar