Forslag til Gavn for Bryggere og deres Kunder.

Især i de senere år har indsenderen haft den erfaring at ikke blot bryggere selv, men endog de som har troet at få øl fra et bestemt bryggeri, på en meget upassende måde har måttet lade sig føre bag lyset af bryggerknægte.

Således har indsenderen flere gange erfaret at uagtet han har bestilt øl fra et bestemt bryggeri og den samme knægt, som de første gange afleverede øllet, endnu vedblev afleveringen, er leverancen sket kort eller længe efter fra et aldeles fremmed sted som han da først er kommet efter, enten ved hos den formentlige rette brygger at besvære sig over varens slette kvalitet, eller ved udeblivende leverance, herom at lade gøre påmindelse. Ikke sjældent er det mødt indsenderen at han hist og her har hørt omtale at øl af samme kvalitet er leveret nogle mark ringere pr. fjerding end han har måttet betale, og ved derefter herover at besvære sig hos bryggeren selv, har han erfaret at sådant var et tillæg knægten på egen hånd og imod bryggerens vidende og vilje, tog. Og ved herover at gøre knægten bebrejdelser eller på grund af misforhold mellem priserne på 1/4 og ½ tønder, er ham mødt svar at de mindre træer koster forholdsmæssigt mere at vedligeholde (skønt dette jo sker for bryggerens regning) eller at han fik således andre steder og mere sådant.

Foruden at sådanne knægte der lønnes meget, og vel for rigeligt, af husbonderne på denne måde kan gøre profession af ved at vildlede køberen at medtage husbondens kunder når de flytter til et andet bryggeri, skader de både ham og køberen på en meget upassende måde. For når køberen af erfaring kender at ham leveres gode varer til billig pris fra et ham bekendt bryggeri, men den samme knægt efter nogen tids forløb enten leverer dårlige varer eller kræver en overdreven pris, har det da ikke let til følge at køberen tror at det er bryggerens skyld og han derfor søger et andet sted hen? Og dog er bryggeren almindeligvis den uskyldige det går ud over.

For at forebygge sådan uorden og at uskyldige ikke skal lide for den skyldige, var det vist ønskeligt om man altid kunne kende hvilket bryggeri knægten hørte til (ligesom den kyndige af vognens påmaling og træernes mærke kan se sådant om disse), og at man altid kunne vide bryggeriets priser. Når knægten har hos sig et skilt eller tegn med bryggeriets nummer og ejerens påsatte stempel eller navn og segl, og uden hvis tilbagelevering ham intet skudsmål meddeltes, eller i alt fald kun med anmærkning om denne mangel, tror indsenderen at disse misbrug kunne forebygges, og til den ende foreslås:

1) At enhver bryggerknægt eller den som ombringer øl for bryggere, hos sig burde bære et skilt eller andet tegn undr bryggerens mærke eller navn og segl der udviste ved hvilket bryggeri han tjente, og at intet skudsmål meddeltes før tegnet afleveredes, eller i mangel heraf at sådant anmærkedes og:

2) At bryggere desuden hver gang nogen forandring sker med knægten eller ølpriserne, bekendtgjorde dette i aviserne og så vidt muligt tillige for de ham bekendte kunder.

Ved disse de bedste midler indsenderen for tiden ved, tror han bryggerknægtene kunne vænnes både til orden og hengivenhed for deres husbonder.

(Politivennen nr. 360. Løverdagen den 23de November 1822, s. 5831-5834).