Raad til Forpagteren af det nye etablerede Gjæstgiversted paa Møen.

For nogle dage siden gjorde anmelderen i selskab med 3 andre personer i en enspændervogn en tur til Møn for at bese de stolte kridtbjerge, og tog ind i det for kort tid siden etablerede gæstgiversted ved Lisenlund. Forsynede med proviant til vores rejse nød vi der blot 2 gange tevand, havde 2 senge om natten samt staldrum for vor hest der fik en skæppe rug og hakkelse da man ikke havde havre. For dette måtte vi ved afrejsen betale 6 rigsbankdaler 3 mark 8 skilling. Anmelderen ved ikke om man her er fritaget for at holde takst, i det mindste så han ingen sådan opslået som på andre steder, men den erlagte betaling finder han overdreven og  i intet forhold til hvad han betalte i andre kroer og gæstgiversteder på Sjælland og på hvis billighed han blot vil anføre et eksempel. Vi opholdt os 2 nætter og en dag i Tappernøje Kro. I denne tid betalte vi foruden natteleje i 2 velopredte senge, 4 gange tevand, et godt og velsmagende middagsmåltid, fornødent øl og mælk, samt staldrum og tilstrækkeligt foder til vores hest, og for alt dette forlangtes og betaltes kun 3 rigsbankdaler, 3 mark. Ved at sammenligne det nydte og betalte på begge steder vil man finde hvilket sted der fortjener at anbefales for billig og hospital, og hvilket man vist næppe kan tillægge dette navn.

Men da gæstgiverstedet på Møn nylig er etableret, så kan man ikke undlade at råde forpagteren af samme at bestræbe sig for nogenlunde at holde priser med de sjællandske gæstgiversteder og kroer, da det vist med tiden vil bringe ham en sikrere og varigere fordel end om han i begyndelsen så sig velbetalt og derved fik en mindre søgning siden. For nu er der mange som benytter dampskibet for at komme til Møn, og disse ville sikkert tage ind på gæstgiverstedet når de der kunne vente god opvartning og billig behandling. Men mærker de at opholdet og underholdet der bliver dem for kostbart, ville de vist hellere vælge at gøre turen til lands, i hvilket tilfælde de da kunne forsyne sig med proviant og enten opholde sig om natten i Stege eller få logi hos bønderne, hvilket formodentlig ikke kan nægtes disse at give, når de ikke befatter sig med at beværte rejsende eller overlade dem af de fornødenheder som privilegerede kroholdere alene er berettigede til at sælge.

(Politivennen nr. 344. Løverdagen den 3die August 1822, s. 5561-5568).