Motto: Ist es vernünftig und christlich von dem herrn Holtzen,
zu schiessen auf den Gottes Mann dergliechen Bolzen?
I sidste nummer af Politivennen har en vis hr. Holtz fortalt at hr. pastor Grundtvig ved sin indsættelse i Vor Frelsers Kirke, da hans arbejde ved den hellige nadver var færdig, ilede fra alteret, inden hans medhjælpers forretning var til ende. Da det modsatte af en sådan bortilen ellers er skik og brug, formoder hr. H., at hr. pastor måske har fået ondt. Denne formodning er sikkert velbegrundet, da man ikke kan forudsætte ukendskab med embedsforretninger som grund til mandens bortilen.
"Ved sin indsættelse i Vor Frelsers Kirke og da hans arbejde ved den hellige nadver var færdig, ilede pastor Grundtvig fra alteret, inden hans medhjælpers forretning var til ende." (Alteret og prædikestolen i Vor Frelser Kirke 2015. Eget foto).
Men hvorfor skal manden trækkes fra alteret ind i Politivennen? Var det sømmeligt at hr. Grundtvig bekendtgjorde sit onde eller lod det bekendtgøre for menigheden på stedet eller siden i de offentlige tidender? Og er det passende at hr. H. trækker den stakkels mand, nolens volens (enten han vil eller ikke) fra Guds hus ind i et offentligt blad, midt blandt hunde, gravere, bagere, murersvende og rendestensbrætter? Hvorfor har De gjort det, højtærede? Er det for lade deres vittighed spille og stille manden i et forargeligt lys? Eller er det for at give manden et godt råd og bidrage til hans bedste? Er det videbegærlighed der har frembragt Deres såkaldte kirkespørgsmål?
Jeg vil tro at De besvarer de to sidste spørgsmål med ja, og de andre med nej. Uden at have den ære at kende Dem, vil jeg forudsætte at De har spurgt i en god hensigt. Men jeg vil igen spørge Dem om det ikke havde været klogere og høfligere af Dem at have henvendt Dem personligt til hr. Grundtvig og skriftligt eller i hans stue fremsat Deres spørgsmål til ham, eller også at politivennen spurgte i almindelighed uden at nævne manden? For selv den der kun ynder ham som digter og oldgransker, men ikke som åndelig taler, kan ikke billige denne handlemåde.
H. C. Wosemose.
(Politivennen nr. 363. Løverdagen den 14de December 1822, s. 5881-5882).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar