Søndag den 29. juli d. å. om eftermiddagen mellem kl. 6 og 7 slæt blev et fruentimmer som va i følge med en mandsperson på vejen fra Dyrehaven til Charlottenlund Skov overredet af en mandsperson som kom fra Dyrehaven. Fruentimmeret og mandfolket gik på en fodsti tæt ved grøften, højre side af vejen, og på venstre side af dem kørte en vogn så tæt ved dem at intet kunne komme mellem dem og vognen. Desuagtet ville den ridende som kom i den stærkeste fart, med magt mellem dem og vognen, så at det var umuligt at komme til side i det afgørende øjeblik, og han derfor i den stærkeste fart red lige på fruentimmeret som blev kastet henimod 5 til 6 skridt til højre side over grøften, hvilket var en lykke for hende, da hun ellers ved at falde på stien ville være blevet nedtrådt ganske. I faldet fik hun foruden at hendes klæder blev ødelagt, desuden et hul på hagen og kinden, men det værste var at den venstre arm ophovnede så stærkt at hun i de 3 første dage derefter ikke kunne røre den det mindste. Da det ikke var muligt at indhente gerningsmanden, uagtet en betjent gjorde sig største umage derfor, så tror indsenderen af dette at det er hans pligt at advare andre for sådanne personer som ikke tager i betænkning med fri vilje at ride på mennesker der går på en fodsti hvor den ridende intet har at gøre, da hele vejen står dem åben.
(Politivennen nr. 393. Løverdagen den 12te Julii 1823, s. 6366-6367).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar