Der er vist næppe mange af den nulevende generation der kan mindes at levnedsmidler har været solgt i København til en så lav pris som den de er solgt for sidste vinter. Mange ordentlige husholdninger har derved kunnet føle en behagelig besparelse i dens udgifter, men ikke så den ugifte eller den som er nødt til at tage sin middagsmad på et spisekvarter, for der har prisen været ved det gamle eller temmelig høj og ikke i forhold til fornødenhedernes indkøb. Talen er her ikke om de brillante spisekvarterer og restaurationer for lækkemunde. For at priserne der er høje, skader intet. Heller ikke om marketenderierne eller steder hvor den simpleste klasse tyer hen, men om spisekvarterer for folk af middelstanden. Her har man fx på en tid da det bedste oksekød efter taksten solgtes for 8 skilling, taget 24 til 28 skilling for en portion karbonade eller bøfsteg. Regner man at på en portion går 1/4 pund kød, så synes virkelig det øvrige at være for meget for sauce og tillavning, og således forholder det sig med flere andre retter. Antager man at en mand der ikke selv har husholdning, giver et ungt menneske der er i hans tjeneste, 300 rigsbankdaler årligt - en gage som dog vist er anselig - så vil dette menneske hvis han 2 gange dagligt skal besøge et spisekvarter, og give den omtalte betaling for en ret ret mad, næppe beholde noget til logi eller klæder, og hvad skal den sige som har en endnu mindre indkomst. Det var vist derfor ønskeligt om visse spisekvarterer for folk af middelstanden ville tage hensyn hertil og rette udsalgspriserne efter deres indkøb. For er et rimeligt at tage højere betaling for tillavet mad når de rå varer er dyre, så burde også afslag finde ted når varernes pris falder.
(Politivennen nr. 384. Løverdagen den 10de Mai 1823, s. 6220-6222).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar