Den 4. september forleden rejste anmelderen i følge med sin søn i en forretning til Selsø. Da de om aftenen kom til Roskilde og hørte at de ved at tage over Isefjorden til Sønderbyland kunne spare en lang omvej, besluttede de at gå til Bjerget og indlogere sig i den gæstgivergård der ligger nærmest vandet. Kl. halv elleve kom de dertil. Værtshuset var allerede lukket, og man gav sig den frihed at banke på vinduet. Værtinden åbnede, og da man forlangte at få logi til om morgenen tidligt, svarede hun at de ingen senge havde. Man erklærede at man i så fald var tilfreds med at sidde på en stol. Men nu svarede værten inde fra sengen at han ikke kunne tillade folk som han ikke kendte at sidde i sin skænkestue, og vi måtte altså vandre videre indtil en fattig fiskerfamilie forundte os husly til om morgenen.
"De besluttede at gå til Bjerget og indlogere sig i den gæstgivergård der ligger nærmest vandet." (Der står ikke hvilket bjerg, men det kan være Sankt Jørgensbjerg. Udsigt over Sankt Jørgensbjerg og Roskilde Fjord. Vinterdag. L. A. Ring, 1915. Statens Museum for Kunst)
Man ved ikke om nævnte vært er forpligtet til at modtage rejsende, hvilket dog af færgefolkene blev forsikret, men enhver vil vist mene at det var meget ugæstfrit at nægte rejsende husly for en nat og overlade dem til gamle Jeppes skæbne der på Bjerget. Og man tror det derfor ikke ugavnligt at bekendtgøre dette for at andre rejsende kan vogte sig for at komme der ved nattetid.
(Politivennen nr. 459. Løverdagen den 16de October 1824, s. 9215-9216)
Man ved ikke om nævnte vært er forpligtet til at modtage rejsende, hvilket dog af færgefolkene blev forsikret, men enhver vil vist mene at det var meget ugæstfrit at nægte rejsende husly for en nat og overlade dem til gamle Jeppes skæbne der på Bjerget. Og man tror det derfor ikke ugavnligt at bekendtgøre dette for at andre rejsende kan vogte sig for at komme der ved nattetid.
(Politivennen nr. 459. Løverdagen den 16de October 1824, s. 9215-9216)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar