I året 1811 lod jeg plante fire serintræer omkring mit barns grav på Assistenskirkegården. Længe stod disse uforstyrrede og dannede et skyggefuldt tilflugtssted for dem der besøgte graven, indtil jeg i forrige år 1823 fandt det største borttaget. På mit spørgsmål om årsagen hertil, svarede man at det formodentlig måtte være stjålet. Og da gerningsmanden ikke var let at opdage og jeg ikke på anden måde vidste at få godtgørelse, tav jeg. Men netop denne tavshed gav måske vedkommende mod til følgende, efter al sandsynlighed ulovlige fremfærd imod mig. Da jeg sidste søndag besøgte gravstedet, lå atter et træ omhugget, og en af de tilstedeværende graverkarle tilstod at have gjort det, idet han tillige spurgte hvad der berettigede mig til at plante træer på fremmed grund. Da jeg svarede ham at den forhenværende graver havde plantet dem, henviste han mig til hans grav, og sagde "at jeg da måtte afgøre sagen med ham!" Hertil kan og vil jeg ikke tie, men spørger ansvarlige om denne frække karls fremgangsmåde er lovlig og efter hans foresattes befaling, eller hvorledes man i modsat fald kan få satisfaktion.
(Politivennen nr. 440. Løverdagen den 5te Juni 1824, s. 8013-8014)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar