Forfatteren af det indrykkede stykke i Politivennen nr. 515 under titlen "Ubehagelig Hundeconcert i store Fiolstrædet" beklager sig over at en i gården (det bør nok hedde husets gård?) nr. 187 og 188 værende som fæl og stor beskrevet, lænkehund skal på en afskyelig måde akkompagnere ved et par timers tuden og gøen en af de omvandrende, i gården sig befindende positivspiller. Da forfatteren skjuler sig under anonymitetens kåbe, så kan jeg ikke vide om han er en af husets beboere, eller en uden for samme værende dagdriver der løber ind i folks gårde for at høre musik, lig andre smådrenge. Jeg har anledning til at tro det sidste.
Det er en usandhed at hunden de nok ikke har et så musikalsk gehør som anmelderen, om aftenen bringes på loftet. Den står nat og dag i sin lænke, og det lader til at anmelderen har meget travlt med at observere hundens daglige sysler. Hunden gør vel når der musiceres i gården, men musikken overdøver den, og dens gøen forstyrrer ikke de omkringboende i deres forretninger, i det mindste er ingen klage i den anledning indløbet, og nu fremstår denne smører i kamp mod hunden. Jeg intet bedre råd for ham end at han bliver borte fra min gård hvor han intet har at bestulle, for herved ville hans fine ørenerver undgå at blive beskadigede af hundens gøen.
(Politivennen nr. 516. Løverdagen den 19de November 1825, s. 10265-10267)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar