Sædvanligvis ser man ved nytårstider brandkorpsets værkgeseller eller de såkaldte sorte brandfolk, hos stadens indbyggere modtager frivillige gaver. At de dertil har deres foresattes tilladelse, er der ingen tvivl om, når man tager hensyn til at disse mennesker næsten altid er i aktiv tjeneste og nyder en meget ringe løn, og som følge heraf er det rimeligt at de til bestemte tider nyder en passende godtgørelse for deres udståede strabadser. Men når man på den anden side ser brandkorpsets øvrige underordnede, fx strålemestrene, assisterne, pumpefolk, ja endog faneposterne og hele hæren af betlere der under navn af brandfolk brandskatter hovedstaden, finder indsenderen denne uskik aldeles upassende. Faneposterne der jo i grunden ikke kan betragtes anderledes end som ordinanser hos korpsets chef, har et mageligt arbejde, en antagelig løn, fri uniform osv., så de vist ikke er nødt til at løbe med betlerbøssen, og at de heller ikke dertil har deres foresattes tilladelse, det er indsenderen fuldkommen overbevist om. Det var derfor ønskeligt at skærpede forholdsregler blev taget for at hæmme denne uskik, da det er yderst oprørende at se så mange unge raske mennesker i skarevis betlende vandre fra hus til hus, som oftest i beruset tilstand.
(Politivennen No. 470, Løverdagen den 1ste Januar 1825, Side 9387-9388)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar