Den forandring og forbedring der sidste år er gjort med Fisketorvets udvidelse, er vist nok på alle måder hensigtsmæssig og god, så at såvel de der har foranlediget, som de der har udført dette arbejde, fortjener almenhedens uskrømtede tak. Men påfaldende er det at se at intet endnu er gjort til købernes og sælgernes bekvemmelighed eller varernes renligere og bedre behandling. Fiskene bæres og hensættes endnu til salg i gamle vidjekurve der er stive af skarn og fiskeslim. Disse kurve rengøres aldrig, og det ville også være et forgæves arbejde at forsøge på det, for de er så overtrukne af slim og skarnet har rodfæstet sig så dybt og tæt mellem sammenføjningerne at det ville være aldeles umuligt at få dem rene. Man ved at radesygen og flere sygdomme kunne opstå fra nydelse af fordærvede fisk, og ser man at fiskene ofte ligger en hel dag i sådanne kurve, så er det vel ikke at undres over om mange der har sundhed og renlighed kær, får modbydelighed for sådanne fisk og heller køber på kvaserne, skønt fiskene der som oftest er matte og udsultede, og at andre aldeles ikke nyder fisk undtagen de der købes på fiskehusene, men som almindeligvis er så dyre at de ikke kan være hvermands føde.
Endnu sidder de ærværdige matroner der sælger fisk, i søl op over anklerne fra morgen til aften udsat for bæst, sne, regn og hvilketsomhelst vejrligs påvirkninger. Kan end den længe vane at tåle sådant for en tid hærde dem, så er de dog mennesker, og de ville sikkert engang komme til at føle højst ubehagelige virkninger deraf. Også for køberne er det ubehageligt at opholde sig der, og de fleste sender derfor deres tjenestebud i dette ærinde. Men disse lader sig som oftest af sælgerinden levere hvad denne helst vil af med, og hjembringer derfor varer hvormed husbonden eller husmoderen aldeles ikke kan være tilfreds.
Disse ulemper mener man kunne forebygges når der blev opført en kolonnade, ligesom buegangene, men åben til begge sider og forsynet med et tag der kunne være af brædder, belagt med blik. Bunden eller gulvet i samme måtte være noget ophøjet over gadens overflade og belagt med mursten på kant, da disse let kan holdes rene. De gamle skidne vidjekurve burde kasseres og forvises fra udsalgsstederne, men i deres sted anskaffes flade træbakker hvorpå fiskene kunne bæres og hensættes. Disse bakker burde være malede med oliefarve da de således let holdes rene fra fiskeslim. Man bruger sådanne på flere steder i England.
Sådan indretning ville føre det gode med sig at varerne nød en renligere behandling, og at sælgerinderne kunne sidde tørt om fødderne og have ly for solens og vejrligets påvirkning, en bekvemmelighed der også blev køberen til del. Den ville ikke være meget dyr og udgifterne kunne dækkes ved en lille afgift af hvert stade. De omtalte bakker kunne nummereres efter staderne, men burde opmales når de trængte til det, og vedligeholdes af stadets lejer. Men skulle endog udlægget ikke snart eller ganske blive erstattet, så synes det dog ikke urimeligt at fordre et lille offer af staden København til at befordre den renlighed ved udsalg af fødevarer hvori den endnu står langt tilbage for en del andre store, ja endog mindre, stæder.
(Politivennen No. 471, Løverdagen den 15de Januar 1825, Side 9407-9411)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar