Forinden den nye bro for nogle år siden blev lagt over fæstningsgraven ved Københavns Nørreport, bestod det om det gamle værende jernrækværk kun 2 på langs løbende jernstænger hvorimod rækværket således som det nu er, uden derfor at være højere end det forrige, hvilket heller ikke skønnes nødvendigt, udgør 3 sådanne jernstænger. Man må deraf udlede at der ved denne forbedrede indretning er taget hensyn til større sikkerhed for fodgængerne og i særdeleshed for børn, som ved at glide ud mod rækværket eller ved et uheldigt fald, kunne være udsat for at styrte ud når åbningerne i rækværket var så store som før.
I denne henseende kan dette faste rækværk vel nu anses for betryggende. Men hvor må ikke enhver og i særdeleshed forældre som ved at deres børn ofte passerer denne vej alene, og især Nørrebros beboere hvis børn dagligt går i skole i byen, gyse ved at betragte hvor lidt hegn der er anbragt for den del af broen som er til at hejse op. Længden udgør over 4 alen, og højden til den bom hvor ophejsningen iværksættes, næsten 1½ alen, imellem hvilken betydelig åbning kun er anbragt en eneste jernlænke som er befæstet i begge ender, og ved dens længde forårsager at den endog i midten hænger betydeligt ned så at åbningen der er fuldkommen 1 alen.
Det er i denne anledning at man henvender sig til det høje kommandantskab eller anden høj autoritet med bøn om at et bedre hegn måtte blive anbragt for denne, den visse død bringende faldgrube.
(Politivennen No. 474, Løverdagen den 29de Januar 1825. Side 9439-9441).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar