05 februar 2016

Sonnet.

Til vægteren foran i Store Kongensgade.

Du, som mig i en halv snes år
Har højt fortalt hvad klokken slår,
Og rimeligvis holdt fromme bønner: -
Jeg med min tak din stræben lønner.

Du som ved morgenstjernens lys
Har ført os nattero til bys,
Men selv gjort mer end ti spektakel: -
Jeg undres over dit mirakel.

Du, som med brøl og bøn om fred
Så tit mig stakkel jager ned,
Når højt på lykkes top jeg stander;

Du, om hvis lunge alle ved,
At den er stærk og stor og bred: -
Fortryd ej at jeg tit dig forbander!!

(Politivennen No. 482, Løverdagen den 26de Marts 1825. Side 9580)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar