Som bekendt gav kunstneren Roat med allerhøjeste tilladelse tirsdag den 12. dennes på eksercerpladsen ved Rosenborg Slot sin anden og sidste forestilling. Det er ligeledes almindelig kendt at et ulykkeligt tilfælde, det nemlig at linen ved den stærke spænding efter at være skamfilet, brast itu og gjorde for stedse ende på hans beundringsværdige færdighed i at gennemvandre luften.
Anmelderen der har overværet begge forestillinger, må være tilladt her at fremsætte nogle bemærkninger han har haft lejlighed til at gøre, og som netop turde findes på rette sted her i bladet.
Med sand glæde erfarede man her som ved andre lignende lejligheder at de foranstaltninger der var truffet fra det offentliges side, i enhver henseende var lige så tilfredsstillende som hensigtssvrende, idet der nemlig ved voldens og havens spærring var sørget for så vidt muligt at holde alle snyltegæster borte fra skuespillet, ja man kan ved denne lejlighed ikke lade ubemærket at garnisonsadjudanten hr. kaptajn von Cathala efter at være blevet opmærksom på at adskillige velklædte, men næsvise personer havde skaffet sig adgang til den del af volden hvorfra eksercerpladsen bedst beskues, uopholdeligt gav ordre til disses bortvisning, hvilen ordre da også straks blev udført.
Det ville have været anmelderen kært hvis han havde kunnet omtale enhver anden på en ligeså fordelagtig måde, men dette er derimod ikke tilfældet.
En beundringsværdig mangel på delikatesse sporede man ved at vende sit blik mod Gothersgade. Mangfoldige husejere havde der vist en meget besynderlig beredvillighed, den de næppe alle havde villet yde deres naboer, hvis disse havde anholdt om lignende begunstigelse fora t iværksætte en højst nødvendig reparation på deres tilstødende ejendomme. Tager var nemlig på mange steder indtil en mands højde, taget af for på denne måde at tilluske sig beskuelsen af denne lige så rædsomme som interessante luftvandring. Dette var også tilfældet i alle de tilstødende gader, ja selv fra flere skorstene og voldmøllernes aksler indtil Rundetårn der til andre tider siges at være utilgængelig, var mangfoldige personer uden betaling vidner til den kunstvandring der egentlig uden kunstnerens egen skyld, tog en så sørgelig ende.
Det vil vist være overflødigt at bemærke at man her ikke har taget mindste hensyn til de 100 personer anmelderen med flere kunne tælle i den have der benyttes af kommandanten oberst von Friis på Rosenborg Slot, da man tør holde sig forvisset om at en mand som hr. obersten der ifølge hans stilling som kommandant, måtte være vidende om de foranstaltninger der var truffet fra det offentliges side for at fjerne enhver uvedkommende, på den dag ikke ville have tilstedt nogen adgangen til haven uden i forvejen at have erstattet kunstneren den sum de i haven opholdende personer havde måttet rykke ud med, hvis de skulle have betragtet skuespillet fra selve eksercerpladsen.
Hvad der imidlertid påfaldt anmelderen ved denne lejlighed var at man så enkelte placerede i toppene af den her omhandlede haves frugttræer, hvilket foranledigede et lystigt hovede der rimeligt havde stået i den vrange opfattelse at disse personer var ikke betalende tilskuere til at udlade sig om at hr. Roat vist ikke ville ønske at alle træer bar sådanne frugter.
Anmelderen slutter disse bemærkninger i det han henleder vedkommende opmærksomhed på at vores afdøde kunstner foretog sin luftvandring ifølge hans majestæt kongens allerhøjeste tilladelse at alle tilstødende offentlige promenader var spærret, og at man følgeligt ikke behøver at være stærk i slutningskunsten for at være overbevist om at et forhold som det her påankede umuligt kan have været overensstemmende med vores allernådigste konges vilje, der dog nok bør være en lov for enhver retsindet og brav dansk undersåt.
(Politivennen nr. 598. Løverdagen den 16de Juni 1827, s. 377-381).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar