Bøn angaaende Lirendreierne.

Flere forener vist deres ønske med anmelderens om at hvis det ikke allerede er forbudt, det da måtte formenes lirendrejerne at stå stille på gaden, og ofte en hel time ad gangen at gennemgå alle deres stykker. Intet er ubehageligere for den, hvis arbejde fordrer hans hele opmærksomhed end flere gange hver aften at afbrydes ved sådan ubelejlig musik. For ikke at tale om hvor utåleligt det må være for den syge der ønsker ro, hvert øjeblik at forstyrres i denne, og det måske blot fordi et menneske i nabolaget finder behag deri. Anmelderen må således hver aften, for det meste fra kl. 6 til 7, høre mange forskellige stykker flere gange gentaget, da han just bor i nærheden af hjørnet af Klareboderne og Springgaden, hvor sådan musikus sjældent udebliver nogen aften. Det synes tilstrækkeligt når vedkommende blot ved en strofe af et stykke tilkendegav gadens beboere at hvem der ønskede deres musik, kunne lade dem indkaldes. Kunne disse linjer bevirke befrielse fra unyttig og tidsspildende musik, da er hensigten opnået. 

(Politivennen nr. 621 Løverdagen den  24de November 1827, s. 743-744)