Når man søger offentligt at påtale en formentlig uorden, da bør man ikke lade sig forlede enten af personligt had eller ondskab således som det tydeligt viser sig af de imod Anders Thorsen Lund brugte udtryk. Vel kan det ikke nægtes at en af de både der overbragte det beckerske skuespillerselskab, ragede fast på grunden tæt uden for havnen. Men at dette kunne give anledning til at sætte oldermanden der vel var på broen, men ikke med i båden, og altså uskyldig i det passerede, i et så ufordelagtigt lys, og således at nedsætte ham i publikums øjne som en sit fag uværdig mand, dette kan ingen retsindet mand blandt hans laugsbrødre tåle. Vi tillader os derfor at offentliggøre sagen således som den i sandhed forholder sig.
Båden hvori det beckerske selskab ved overfarten befandt sig, blev ført af 2 færgekarle der altid i lauget har været anset for duelige folk, og heller aldrig har der været ført nogen klage over dem for uduelighed i deres fag. Og dette var heller ikke årsagen til det indtrufne uheld da dette lige så godt kunne være sket med 3 mand i båden. Men vandet var den 23. oktober usædvanlig lavt, og vinden var på en øst til syd der gjorde det nødvendigt at lade stå over bagbordsbov så længe som muligt, for desto bedre ved vendingen at kunne klare havnen forover. Dette forvoldte at båden der var bygget med en høj køl, og temmelig lastet med passagerer, ved dette lave vand kom til at hæle på grunden så den derved nægtede at gå over stav. Følgen deraf blev at den nogle få minutter kom ti at stå fast her, hvor den ved daglig vande ikke havde haft noget at frygte. Men da vinden var løj, og søen aldeles ikke medførte noget bråd, så er det urigtigt hvad indsenderen beretter at passagererne blev gennemvåde af det overstående vand. Heller ikke er det at formode at de led nogen skræk, for fruentimmerne sad ganske roligt i båden de få øjeblikke denne stod på grunden, imens mandspersonerne blot steg ind i en anden båd for derved at lette denne af grunden. At de heller ikke derved satte nogen mistillid, enten til båd eller folk, på grund af dette indtrufne uheld, sås tydeligt deraf at de med den største ro fortsatte overfarten til Helsingborg med samme båd og folk, og for øvrigt fandt de sig såvel tilfredse med befordringen at de ikke alene gav dette til kende ved påtegning på timesedlen, men endog tildelte os drikkepenge ved ankomsten til Helsingborg, hvilket sidste blot anføres til underretning for indsenderen for at betage ham den frygt som han mener affæren kunne forvolde andre rejsende ved offentliggørelsen af samme.
Hvad det for øvrigt angår at indsenderen på en så ublu måde omtaler oldermandens konduite m. v. da mener vi at han enten må være uvidende om hvad han taler, eller også den rene ondskab har ledet hans pen. For de ældste blandt os kunne bevidne at Anders Thorsen Lund fra sin tidlige ungdom har vist sig som en duelig mand i sit fag, og da yngre kunne bekræfte at han altid i færgefarten er vedblevet at udvise samme duelighed, hvorfor lauget der tillige kender ham som en redelig og retskaffen mand, nu 3 gange ved gentagne valg har stemt for ham som oldermand. enhver fornuftig vil således indse at man ikke tre gange i træk kan finde på at vælge en oldermand der både ved sin konduite og øvrige forhold skulle stå tilbage for enhver anden mand i lauget. Dette være nok til indsenderen, for at føre pennefejde, dertil har vores fag ikke dannet os. Vi beder ham derfor at træde os nærmere under øjne da skal vi overbevise ham om sandheden af hvad vi her har fremsat, og tillige overbevise ham om hvor urigtigt han har handlet, idet han måske af had eller misundelse har søgt at kaste en offentlig skændsel på en olding hvis vandet har været uplettet, og således uforskyldt må føle den ham offentligt påføre krænkelse.
På egne med flere laugsbrødres vegne.
O. Bendsen Schmidt, J. Pedersen Krabe, J. Bakke, Børge Pedersen, Anders Siversen Lund, Bendt N. Møller, R. Magnussen, F. Buck, P. Antonii, R. Jensen, F. Friderichsen, A. B. Møller, J. Gotliebsen, Jørgen Larsen, Niels Backe, L. S. Gundersen, R. Hartvig, Carl Meinertsen, B. J. Jørgensen, P. Pedersen Gurne, M. Larsen, F. H. Skotte, Jens Pedersen.
(Politivennen nr. 621 Løverdagen den 24de November 1827, s. 744-749)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar