Det har såret mig nu 66 år gamle mand dybt at læse de angreb en unavngiven har gjort imod mig i Politivennen nr. 618. Min selvbevidsthed og den sørgelige erfaring mange deler med mig, at den der samvittighedsfuld op fylder sine pligter i sit kald indtil graven, må kæmpe mod lidenskaber og misundelse, skal imidlertid berolige mig. Jeg har i en række år ifølge mine laugsbrødres gentagne valg, været oldermand for færgelauget i Helsingør. Jeg har følt mig glad og lykkelig ved deres tillid som jeg tror aldrig at have svigtet. Jeg har ved min fremfærd og borgerlige vandel altid søgt at fortjene mine foresattes agtelse og tilfredshed. Min allernådigste konge har hædret mig med dannebrogskorset. På denne måde fandt jeg et kært vidnesbyrd om at jeg ikke har været uheldig i mine bestræbelser. Jeg har ikke tiltrukket mig offentlig opmærksomhed ved udmærket raske og dristige handlinger. Det står ikke i enhvers magt at skabe sig en lejlighed dertil. Imidlertid tror jeg dog at jeg i min tidligere alder næppe ville have været den sidste når omstændighederne havde opfordret mig, iblandt flere at trodse livsfare for at redde andre. - Man må ikke anse det for ubeskedenhed at jeg således offentlig taler om mig selv. Men det er et nødtvungent forsvar. Man skildrer mig offentlig som en uduelig oldermand for et hæderligt laug, som en dårlig såmænd og jeg an ikke lade denne beskyldning hvile på mig. Jeg kan påberåbe mig min øvrigheds, mine medborgeres vidnesbyrd og jeg er overbevist om at de alle ville finde at jeg ikke fortjener at stå i det lys for publikum som indsenderen har søgt at sætte mig i. Af et lille uheld der indtraf ved overfarten med det beckerske selskab den 23. oktober har indsenderen taget anledning til at ville skade mit gode rygte. Jeg skal imidlertid godtgøre at han ved sin kundgørelse har fremsat sagen og dens omstændigheder aldeles usandfærdige, hvad enten at det er sket af uvidenhed eller skadelyst.
Den ene af de både der blev brugt til den anførte overfart kom ved udløbet af havnen et øjeblik på grund hvorfra den dog straks kom flot uden at få mindste skade. Denne båd tilhørte ikke mig. Den tilhørte en af mine laugsbrødre. Den var bemandet med to dygtige færgekarle, den ene 36 år gammel, der fra sin tidligste ungdom har faret i lauget, den anden 49 år gammel og som i 26 år har faret som karl. Det er altså usandfærdigt at der var så godt som kun en mand med båden. Lige så urigtigt er det som indsenderen anfører at der ifølge anordningen burde havde været 3 mand på båden. Laugets inspektør er bemyndiget til efter omstændighederne at tillade at der fares med 22 mand, og denne embedsmand har en gang for alle afgivet denne tilladelse når det er magsvejr, som det var den 23. oktober. Om der endog havde været flere mand på boden, ville det samme uheld kunne have fundet sted, da det blot kan tilregnes en uforsigtighed af den der sad ved roret at han ikke iagttog den dags usædvanlige lave vand. For der hvor båden stødte på grund, ville den ved dagligt eller almindeligt vand aldrig har været udsat derfor. Hele tildragelsen var kun en ubetydelighed og ville aldrig være blevet mere omtalt, dersom indsenderen ikke ved sin indrykkelse havde givet den så megen offentlighed. Passagererne har på timesedlen udtrykkeligt skrevet at de var vel tilfreds, og ingen har ført nogen anke over det passerede. Mig kan efter det anførte hvis sandfærdighed inspektørens nedenstående attest bevidner, vist ikke noget i den henseende lægges til last, hverken som oldermand eller bådejer.
Hvad har da nu indsenderen udrettet ved sin bekendtgørelse? Han har givet en i sig selv ubetydelig tildragelse som dog ikke er behagelig for lauget, en offentlighed som den ikke burde have, og han har søret en olding der ønsker på sine gamle dage at leve i fred og ro med enhver, og som vist ikke kan finde nogen glæde i at indlade sig i en offentlige fejde som denne.
Det ville jo være en let sat for mig at drage indsenderen til ansvar for domstolene for hans uforskyldte angreb. Men det vil jeg ikke. Jeg vil nøjes med at have retfærdiggjort mig for publikum og i egen barm vil angriberen finde den straffende stemme for sin umenneskekærlige handling.
Anders Thorsen Lund.
Oldermand for færgelauget i Helsingør og dannebrogsmand.
* * *
At det af fægelaugets oldermand her anførte om overfarten med det beckerske selskab den 23. oktober er i overensstemmelse med sandheden, bevidnes herved.
Helsingør den 8 november 1827
Schmidt
Kaptajn af søetaten. Inspektør ved færgelauget.
(Politivennen nr. 620 Løverdagen den 17de November 1827, s. 722-726).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar