Forslag til at forekomme Uorden ved Kjørsel til forestaaende fyrstelige Formælingsfest, samt Noget om Beegkrandse.

At Københavns indbyggere for 2½ år siden fejrede den fyrstelige forlovelse og udtrykte deres glæde om aftenen ved smagfulde transparenter, illuminationer mm., dette haves især i erindring af de fleste. Men også kan erindres hvorledes dette behagelige skue og de blide følelser som gennemstrømmede enhver god borger ved en for landet så festlig anledning, på en højst farlig og ubehagelig måde ofte blev forstyrret, da liv og lemmer på mange steder var i fare. Og om end ingen ulykke skete, hvilket synes at være et mirakel, så var dog trængsel, angst og frygt for hvert øjeblik at blive knust eller overkørt af de mange hverandre mødende vogne, ikke at undgå. For så vidt som muligt at forebygge lignende tilfælde der sikkert vil møde på de højtidelige aftener i anledning af den høje formæling, er det at indsenderen berører denne materie til nøjere eftertanke for vores virksomme politi og andre autoriteter som våger over god orden og borgernes vel. Om end gode forholdsregler i den anledning allerede er påtænkt, er han dog forvisset om at disse hans ytringer som nedskrives i den bedste hensigt, ikke vil blive ugunstigt optaget. De fremsættes fordi der ved lignende lejligheder så vidt erindres, intet er foranstaltet til beroligelse for fodgængere. - 

Kunne kørsel nævnte aftener forbydes eller indskrænkes til visse timer, da var farligheden for fodgængerne hævet. Men om dette skulle findes upassende, da ville den eneste måde til omtalte ondes forebyggelse være at foranstalte og befale at ingen vogne måtte møde hinanden i gaderne, især i de befærdede gader, og en vej foreskrives dem så at dette ikke kunne ske. Til at overholde og påse dette måtte poster udsættes ved hver ende af gaderne af politi, opsigtsbetjente, vægtere eller kavallerister. Fx fra Toldboden skulle køres ned ad Amaliegade, garnisonspladsen, Strandstræde, Kongens Nytorv, Lille Kongensgade og Kirkestræde *) over Højbro Plads, Læder- og Kompagnistræde, Farvergade til Rådhuspladsen og Vesterport, og fra Vesterport ned ad Frederiksberggade, Gammeltorv, Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv, Østergade, Kongens Nytorv, Bredgade til Toldboden. Således også fra Nørreport over Kultorvet, Købmagergade, Højbro Plads, Knippelsbro, Torvegade til Amagerport, og fra Amagerport om ad volden, Dronningensgade til Langebro, Filosofgangen langs volden til Nørreport.

Blev det således bestemt for de vigtigste og største hovedlinjer, da kunne ingen vogne komme til at møde hverandre, og når alle vogne kørte i jævnt skridt og i en enkelt rad i en gade (for at jage hinanden forbi måtte strengt forbydes) så ville der blive udsigt til at de gående kunne være sikre på liv og lemmer. Om den samme regel som for vognene blev gældende for de gående, i de befærdede gader, da ville dette befordre en hurtigere og bedre passage, og alle ville velsigne øvrighedens foranstaltninger.

Med glæde har indsenderen erfaret at de farlige, ildelugtende og altså til højtidsblus upassende begkranse er ved denne lejlighed forment private folk til brug udenfor deres gåde. På store torve hvor der er plads nok til færdsel, og hvor bygningen på ingen anden måde kan blive oplyst, vil disse vel blive brugt, uagtet indsenderen med flere ønskede dem aldeles afskaffet i byen, da de ikke synes passende tilhøjtidsbelysning, men er mest brugbare på landeveje eller andre sådanne steder hvor der er fri luft. 

*) Dog var det uundgåeligt fornødent at denne gade og det lille stykke af Lille Kongensgade udenfor slagterboderne blev forbedret, for ellers ville der ske skade da de er i en yderligt dårlig forfatning. Man vil derfor håbe at det ærede brolægningsvæsen som gør sig fortjent ved den ypperlige, nu stedfindende brolægning, vil tage disse små gader i betragtning.

(Politivennen nr. 668, Løverdagen den 11te Oktober 1828, s. 697-701)