Det er et højst forargeligt syn at se og høre hvorledes gadedrenge huserer på vore gader. En vogn kan næppe lade sig se før de med skrig og skrål overfalder den, klynger sig op på den, ja er dristige nok til at rage om i vognen. Hvad modstand skal nu en gammel bonde, en halvvoksen dreng eller malkepige gøre? Kan det ikke indskærpes sådanne kåde drenge at de ikke må røre, endsige bestige en vogn der har enten tøj eller varer at sælge så må mere mærkbar overbevisning til. De må have prygl. Det var at ønske at autoriserede håndfaste personer vankede om for at hjælpe på dette uvæsen. Det er ubegribeligt hvorledes satte mænd kan tåle at være vidne til sådan adfærd. Ingen må lægge hånd på en vogn endsige stige op på den uden den der kører dens tilladelse. Og den støjen, piben og tuden som disse gemene finder fornøjelse i at anstille, gør ofte unge heste løbske.
På en tid af dagen da færdslen er stærkest om formiddagen, skulle man tro at der ikke burde være en halvvoksen dreng på vore gader der vankede om for at gøre spektakler. For efter alle de foranstaltninger som er i gang for at skaffe ungdommen fri undervisning, skulle man formode at enhver af disse på dette tidspunkt sad på sin skolebænk. Hvad må tilrejsende udlændinge vel tænke om os når de ser deres vogne og tøj ligesom overfaldne af disse vilde bisværme der under skrål og piben ledsager kørende indtil de bliver hæse? Det skulle være enhver skildvagt, enhver hyrekuskekarl der står ledig, endog i en anden husbonds port, tilladt at jage dem fra vognen.
(Politivennen nr. 651, Løverdagen den 21de Juni 1828, s. 400-402)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar