I gården på Kongens Nytorv nr. 210 har man fundet det for godt at lade omtrent i 6 til 7 uger henligge i gården en bunke gødning som vedkommende efter at den i så lang tid har hvilet der og er gået i forrådnelse, nu endnu ydermere igen på nye daglig begynder at opdynge højere og højere, så at det vel snart er at formode at denne gødning ganske vil tildække et helt fag vinduer i stueetagen, og derpå avandere op til første sals etages vinduer, for desto bedre ikke alene at kunne uddunste til de tilstødende naboers gårdsrum, og der give de sig indfindende en ægte pris tobak, men endog dunste ind i deres værelser.
Anmelderen anser dette svineri ikke alene at udspringe af en mageløs ligegyldighed, man tror endog at bekostningens besparelse ved ikke-bortkørslen af gødningen har fremkaldt en komplet dumdristighed hos vedkommende i denne henseende. For disse således længe opbevarede ingredienser afgiver der en så afskyelig stank, at de der har værelser som støder ud til nævnte gårdsplads, må væmmes ved at betræde disse, og tør under ingen omstændighed åbne noget vindue. Den knibe hvori man således er bragt af hr. hesteholderen på nævnte sted, kniber igen beboerne heromkring, til ved probate midler atter at knibe hesteholderen til enten selv at påtage sig en tjeners skikkelse og bære m**** væk, eller også ved lejede svende at besørge dette bortskaffet og det lidt rapt og gesvindt, da han ellers kunne til (måske mod sin vilje) at dræbe med denne stank mange mennesker i meget kort kort.
(Politivennen nr. 760, Løverdagen den 24de Julii 1830, s. 474-475)
Redacteurens Anmærkning.
Naboen sørgede for at møddingen blev fjernet, ifølge Politivennen nr. 761, 31. julii 1830, s. 489-490
Ingen kommentarer:
Send en kommentar