Indsenderen tror at burde gøre de højere ansvarlige opmærksom på en uskik som desværre finder sted, vel ikke alene her i staden, men også i købstæderne. Den nemlig at de såkaldte probenreutere som kommer hertil i læssevis, efter behag kan tilbyde deres varer til de mindre kræmmere, og af disse modtage bestillinger på halve stykker varer og et, ja et halvt dusin tørklæder. Grossereren som sidder med en talrig familie og som passer borgerlige skatter, er det pålagt ikke at sælge mindre end hele stykker varer, og nævnte probenreutere skal efter forgodtbefindende kunne sælge for deres udenlandske huse så lidt og så meget som kræmmeren, efter sin afsætning, bestiller hos ham. Forskriver kræmmeren selv varerne, så er det jo naturligt at han kan lade komme så lidt han vil, fx når en varesort er udgået. Men at de udenlandske handlende skal kunne sende deres agenter rundt i landet, og disse til de småhandlende sælge et enkelt stk. varer, ja endog derunder. Dette finder indsenderen højst utillladeligt. Man vil næppe fortænke kræmmeren når en sådan probenreuter tilbyder ham et enkelt stk. varer på 6 til 9 måneders kredit. Men hvoraf skal da grossereren leve som for at afhænde sine varer desto billigere, selv rejser udenlands, og som endelig når han efter megen møje og risiko har fået sine varer hjem, får til svar at man af probenreutrene kan få dem nogle procent biligere, og man ikke behøver at tage så stort kvantum ad gangen? Skal da sådanne landstrygere nyde større ret end borgeren der må svare skatter og afgifter? Indsenderen mener nej, og tror derfor at burde gøre de ansvarlige opmærksom på det, i håb om at der vil tages forholdsregler mod denne uskik, som vistnok ikke gavner, men tværtimod skader den desværre så ubetydelige handel.
(Politivennen nr. 749, Løverdagen den 8de Mai 1830, s. 291-292)
(Politivennen nr. 749, Løverdagen den 8de Mai 1830, s. 291-292)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar