Blandt de flere offentlige spadseresteder som er denne hovedstads indbyggere til del, synes de dødes have på Nørrebro at udmærke sig. Her hvor så mange kære slumrer i fred, stemmes sindet til alvor, og skønt blomsten med vemod plantes p den hensovedes grav, blidnes dog ofte sorgen ved håbet om gensyn, og ved tanken om de brave mænd og kvinder der hviler her, fri for livets sorg og møje. Megen skønhed og pragt fængsler øjet. Men også det simple minde er kært og dyrebart fordi det fattes af erkendtlighed. Holmens Kirkegård på Østerbro ejer fædrelandets erkendtlighedskrans som aldrig visner på falden krigers grav. For resten har denne kirkegård ikke mange gravminder at fremvise. Men dertil er grunden nok for størstedelen at der for tilladelsen til at nedsætte et simpelt ligbræt må til værgen for Holmens Kirke betales 3 rigsbankdaler i sølv, uagtet der til andre kirker og navnlig på Runde Kirkegård, kun betales 4 mark i Tegn. Ønskeligt ville det være om denne uoverensstemmelse måtte møde høje vedkommendes opmærksomhed! Da ville her måske også snart fremstå en mængde om ikke stolt prunkende, dog om erkendtlighed vidnende minder om hæderlige, hensovende dannemænd og kvinder.
(Politivennen nr. 762, Løverdagen den 7de August 1830, s. 500-502)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar