Denne vej er i en sådan tilstand at man ved at beføre den snarere skulle tro sig hensat i en afkrog af landets fjerne provinser end 12 km. fra hovedstaden i dens skønneste og mest besøgte egn. - I en række af år har indsenderen af disse linjer befaret denne vej og har således været øjenvidne til hvor uforstyrret den har gået sin ødelæggelse i møde, for at der engang hver andet eller tredje år med sparsom hånd er blevet lagt små klatter grus i store dybe huller, har ikke gjort stort standsning heri, da dagen efter at dette - såkaldte - vejarbejde var foretaget, sporet af dette foretagende allerede var udslettet. Man kan kun med nød opdage at denne vej engang har været indgrøftet, de store sten, buske og træer der endog kunne have hævd på at beholde den plads de nu indtager, opfylder det rum hvor grøften har været. Dette i forening med at vejen er overhængt og skygget af træer, at stenkiste mangler, og at de der forefindes, er forfaldne, har bragt vejen i dens nuværende tilstand. Ingen vanskelighed ved vedligeholdelsen er her at overvinde, tværtimod findes materiale til reparation lige ved hånden, og altså har blot forsømmelse og ligegyldighed bevirket et onde som vise og gode anordninger og lovbestemmelser skulle sikre os for, men som nu er mærkbar for mange.
(Politivennen nr. 745, Løverdagen den 10de April 1830, s. 229-230)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar