Theatret paa Vesterbro.

Teatret på Vesterbro som så ofte har moret og endnu længe vil more os ved dets skønne og lunefulde forestillinger har adskillige uordener og mangler, hvilke som man håber den ærede direktion behageligt vil foranstalte rettet.

På begge sider af parterret under galleriet er der en plads foruden bænke hvor enhver som har det uheld at komme efter at alle de siddende pladser er optaget, er nødt til at placere sig. Foruden det at enhver der må stå, har denne plads den lyde at man ikke kan se det mindste af forestillingen, hvilket dog egentlig er hovedbetingelsen ved købet af billetten. Således var anmedleren ved den forestilling der opførtes i dette år i anledning af hans majestæts fødselsdag så uheldig at komme for sent (kl. 5.30) efter at alle siddepladserne var optaget. Parterret var pakfyldt og anmelderen samt nogle damer som var i følgeskab med ham, blev nødt til at stå ikke langt fra indgangen hvor de ikke kunne se det mindste af hvad der foregik på teateret. Det forunderligste derved var at som nogle gik ud og med nød fik deres penge tilbage hos kassereren, kom altid nogle andre i stedet for dem. Om det endog er tilfældet at man kan få sine penge tilbage, så er det dog ubehageligt at have gået en så lang vej forgæves og måske for forestillingens skyld forsaget megen fornøjelse som man en sådan aften kunne have nydt. - Enten er det derfor nødvendigt at direktionen ingen billetter sælger til nævnte pladser, eller på en eller anden måde indretter den således at at man derfra mageligt kan se forestillingen.

I forrige år i sommertiden blev i dette blad omtalt en meget uforsigtig og næsvis konditordreng. Men desuagtet blev det der omtalte uvæsen ikke hævet. Endnu vedblev han at trænge sig frem, tilbyde sin punch og sine kager, ja endog at overspilde folks klæder, ligesom i trods. Tør man vel håbe at publikum ved forestillingernes snarlige begyndelse, bliver befriet for den omtalte konditordrengs overhæng?

Ønskeligt var det også hvis der til galleriet ikke blev solgt flere billetter end der kan rummes personer. For er man så uheldig at komme med de første og man sætter sig på den forreste plads, så står man i fare for at blive trykket tarmene ud af livet ved den mængde personer som man er betynget af. Forunderligt er det at et lignende tilfælde som med typografen på det Kongelige Teater ikke er indtruffet på dette.

(Politivennen nr. 738, Løverdagen den 20de Februar 1830, s. 120-123)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen i Politivennen nr. 762, 7. august 1830, s. 503-506 omtaler at Dagen havde skrevet at manglerne var blevet udbedret. Ved selvsyn benægtede Politivennens skribent dog at forholdene var blevet bedre: Der var stadig ikke udsigt til scenen, og at loftet endnu ikke var malet.