Den som har haft lejlighed til at besøge forskellige af Københavns gæstgiversteder, har vist også gjort den erfaring at flere af dem er alt andet end fuldkomne. Den rejsendes rimelige fordringer, god opvartning og bekvemmelighed, synes de fleste værter og værtinder ikke at ville kende. "Det er jo nok at man holder tjener eller pige til de rejsende. Man kan ikke bestandig være fine folk i hælene og efterse dem i sømmene - når de rejsende ikke er for knebne med drikkepenge, så får de nok god opvartning - ". Således synes mage at ræsonnere. Sjældent vises den rejsende opmærksomhed endsige forekommenhed. Man skal for det meste underhandle med opvarterne, og behøver den rejsende fx disses hjælp tidligt om morgenen, så er det på mange steder så galt faren at den samme som da skal opvarte, har til sent på natten måttet vente på andre gæster og nu ikke kan overvinde søvnen.
Hvad bekvemmelighed angår, da tror mange gæstgivere at den blot består i en vel opredt seng og at den rejsende ikke bryder sig om andet. Derfor savnes adskillige steder så simpelt et møbel som en servante, ja endog en knagerække til klæder. Man må nu ofte tage til takke med et par usle søm som let falder ud af murene, og med bitte små borde hvor man ikke kan lægge noget synderligt fra sig.
Der hører i vore tider ikke meget til at anskaffe nogle simple møbler, og vedkommende gæstgivere tror næppe hvor meget de vinder de rejsendes tilfredshed ved små bekvemmeligheder, og endnu mere ved god og hurtig opvartning.
Vi har med forsæt ikke villet udpege nogen, da vi antager at enhver selv bedst vil føle sin brøst og søge at afhjælpe samme.
(Politivennen nr. 974. Løverdagen den 30te August 1834, s. 608-609).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar