Hvorvidt strækker sig vel en husejers herredømme over beboernes tjenestetyendemed hensyn til brugen af de i den senere tid i mode værende trætøfler? Man spørger blot beskedent en husværts mundstærke gemalinde, som bor i midten af byen, om hun virkelig tror at kunne forbyde husets piger at gå op og ned af trapperne med samme? Indsenderen tror nej, og mener at De, gode frue, endnu langt mindre på en nedværdigende måde tør forbyde pigerne at bruge sådanne tøfler ved udførelsen af deres arbejde i gården eller ved vandposten. Formodentlig gør De det for ikke at erindres fortiden da De selv ikke bar andet. Eller skulle måske Deres høreorgan have forfinet sig således?
Mig synes at jo ældre en ting bliver jo mere forslidt bliver den, men hos Dem er det nok omvendt såvel medhørelsen som med lugten. For Deres forfinede næse kan heller ikke tåle at lugte at en pige udtømmer en pot-de-chambre kl. 10om aftnerne. Dog De kan jo tåle den slemme lugt når De midt om formiddagen ved en bonde lader udføre hestegødning blandet med menneskeekskrementer, hvilket dog unægteligt er meget mere ubehageligt. Men da De som oftest lurer efter om en eller anden af husets piger skulle lade sig se eller høre med trætøfler, eller også i den nys nævnte forretning, så er det vel ikke så meget for hørelsens eller lugtens skyld som for at have noget hvorved De kan lade Deres tunge frit løbe, eller også for at vise at De er værtinde. De anmodes derfor venskabeligst om at bruge en lidt mere human fremgangsmåde, hvis ikke, udsætter de Dem kun forstørre ubehageligheder.
(Politivennen nr. 970, Løverdagen den 2den August 1834, s. 544-546)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar