Anmelderen måtte i sandhed besidde meget indskrænket judicium hvis han ikke tydeligt kunne se at dette svar stammer fra vedkommende som måske finder deres regning ved at sådanne prangere har så mange loger at høkre med da der udtrykkeligt står i konditionerne for logernes bortabonnement at ingen må få mere end en loge. Tilmed røber det kun lidt delikatesse af forfatteren offentligt at ville opgive deres boppæle som averterer enkelte pladser i en loge til en gang om ugen. Det må jo være højst graverende for disse at se sig sat i klasse med personer hvis eneste digten og tragten går ud på at skaffe sig profit hvor ilde den endog lugter. Meget uvitttigt er også den sammenligning eller påstand at der er flere kristne end mosaitter der pranger med loger. For antager man at mosaitternes antal i København er 1/50 del af folkemængden, så er de vel ikke at undres over om en del kristne søger ved at træde i mosaitternes fodspor at ligne disse i vindskibelighed og lysten til at erhverve sig penge på en let måde, og tallet på disse prangere kan da let komme til at overstige de mosaitiske. Men oversteg det endog dette 20 dobbelt var dette jo endnu ikke noget påfaldende. Overalt nor en ting er uret, så kan den vel ikke undskyldes med at der er flere som befatter sig dermed. Vist nok er heller ikke alle de loger som averteres i avisen, indkøbt for at prange med. For ofte kan sygdom, en rejse eller andre forretninger hindre ejeren fra at benytte logen eller de pladser han har i samme, og at han i så fald ikke vil lade den stå ledig, men søger at få nogen godtgørelse for det han har betalt for samme, vil vist intet fornuftigt menneske fortænke ham i, eller derfor give ham navn af pranger. Mn en anden sag er det med de i Politivennen nr. 420 omtalte logeejere. For disse har i flere år købt loger, alene for at drive handel dermed og gøre sådant til en næringsvej. At sådant er til skade for teatret som for det skuespilhuset besøgende publikum er let at indse, og derfor ønskede man at for samme måtte sættes grænser.
(Politivennen nr. 422. Løverdagen den 31de Januar 1824, s. 6822-6824)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar