Et af de ord der i København har så ganske forskellige og hinanden modsigende bemærkelser er ordet hurra. Når pøbelen forfølger en tyv, så råber den Hurra! - Når drengene piber efter en beruset kælling, så råber de Hurra! - Når parterret vil tilkendegive en skuespiller eller virtuos sit bifald på en udmærket måde, så råber det Hurra! - Når mængden vil lægge sine patriotiske følelser lydeligt for dagen så råber den Hurra der skingrer i luften. - Tyven smører haserne for at undgå forfølgelse. - Kællingen balancerer sig frem så godt hun kan for at nå sit hjem. - Skuespilleren eller virtuosen bukker sig i støvet, og kan ikke nok så meget udtrykke sin glæde voer den beviste ære. - Folkets yndling putter hovedet ud af kareten og takker det med et smil for dets patriotiske følelser. - Hvilke forskellige og modsatte virkninger frembringer ikke der dette ord!
Imidlertid vil det være at ønske at man i vore ordrige tider ville finde flere ord til offentligt at udtrykke sin foragt, sin hån, sit bifald og sin beundring. For det er latterligt at alt dette skal udtrykkes med et eneste så tvetydigt ord - og at det som en beruset kælling anser for skam, skal være en ære for en meget stor mand.
(Politivennen nr. 1347 Løverdagen, den 23de October 1841. Side 687-688).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar