Denne bro har haft mange genvordigheder før den kom til nogen bestemmelse. Der blev bygget en bro da storfyrsten kom på vor grund for få år siden. Den nye som nu skal bygges, skulle koste over 80.000 Ridsbankdaler. Da enhver har frihed til at sige sin mening om alt opfindeligt, skal jeg tillade mig at fremsætte et nyt forslag. Når man byggede eller lod slå en 5 til 6 alen bred bro fra krumningen på Langelinje straks indenfor Jernporten, ud til Rødepæl og lod gå to arme eller 2 halvmåner så at 2 dampskibe kunne lægge til på en gang, eller også måtte man da bygge et hus lig karantænehuset så at når der kom et dampskib, kunne 2 toldbetjente gå derhen og en passkriver. Der har man alt. Inde kunne en skildvagt være nok. Ved en kejsers eller konges ankomst bruger man kun 2 a 3 det øjeblik.
Broen behøver ikke at være af pommersk træ, for storm med svær is fra østen har vi ikke, og storm fra vesten gør dem ingen skade. De herrer kommunemænd og høje vedkommende kunne allerbedst lade den slå og opføre ved offentlig licitation Jeg har set en lang bro i Jylland hvor Vesterhavet bruser op. Dens piller var af bøgetræ, ligesom det var vokset i skoven. På de runde pæle kan de jernbånd som vi kalder dem, ikke få fat, og de piller kunne let fås i Frederiksdals Skov eller i Dyrehaven. Jeg har som landmand købt sådanne træer i Frederiksdal og Ordrup Skov på roden for 5, 6 a 7 Ridsdaler hvor jeg fik mange favne brænde af stammen. Man kunne også bruge bøgeplanker i stedet for fyr, ligesom i Jylland. Der er ikke så mange favne fra krumningen på Langelinje ud til Rødepæl - så når vi brugte det træ der vokser her til lands, fik man en god bro for 10 til 20.000 rigsdaler. Det blev en selvfølge at dampskibene med heste, vogne, stude og alt kom frem ad denne bro. Man skulle kun engang begynde at tænke på at føde og klæde os, og bruge hvad landets jorde kan frembringe, når dette skete som vel vil vare længe før det danske follk elsker denne herlige mode, og får den først begyndt ligesom vores naborige Sverige eller England, da skulle vi se, hvor vi danske ville blive stolte af det, og de ville kalde os, som vi nu har levet, for uoplyste folk.
NB. Vore efterkommere, når man skriver det 19de århundrede.
En mand af økonomien.
Anmærkning. Broen i Jylland ved Vesterhavet kørte vor højsalige kong Frederik 6. over, året efter at den var bygget, og da stod han af og tog den i øjesyn, og var vel tilfreds med den. Broen var bygget af landets egne skove og frembringelser.
(Politievennen nr. 1508, Fredagen den 22 November 1844, s. 751-753)
Det er omtrent her skribenten gerne ville have anlagt en landgangsbro. På daværende tidspunkt gik der en bro tværs over havneindløbet (Bomløbet) til Nyhavns Hovedvagt. En bom kunne åbnes for ind- og udgående skibe, men altså ikke dampskibe, som måtte liigge på reden og have passagerer og fragtgods sejlet ud i små både.
Broen behøver ikke at være af pommersk træ, for storm med svær is fra østen har vi ikke, og storm fra vesten gør dem ingen skade. De herrer kommunemænd og høje vedkommende kunne allerbedst lade den slå og opføre ved offentlig licitation Jeg har set en lang bro i Jylland hvor Vesterhavet bruser op. Dens piller var af bøgetræ, ligesom det var vokset i skoven. På de runde pæle kan de jernbånd som vi kalder dem, ikke få fat, og de piller kunne let fås i Frederiksdals Skov eller i Dyrehaven. Jeg har som landmand købt sådanne træer i Frederiksdal og Ordrup Skov på roden for 5, 6 a 7 Ridsdaler hvor jeg fik mange favne brænde af stammen. Man kunne også bruge bøgeplanker i stedet for fyr, ligesom i Jylland. Der er ikke så mange favne fra krumningen på Langelinje ud til Rødepæl - så når vi brugte det træ der vokser her til lands, fik man en god bro for 10 til 20.000 rigsdaler. Det blev en selvfølge at dampskibene med heste, vogne, stude og alt kom frem ad denne bro. Man skulle kun engang begynde at tænke på at føde og klæde os, og bruge hvad landets jorde kan frembringe, når dette skete som vel vil vare længe før det danske follk elsker denne herlige mode, og får den først begyndt ligesom vores naborige Sverige eller England, da skulle vi se, hvor vi danske ville blive stolte af det, og de ville kalde os, som vi nu har levet, for uoplyste folk.
NB. Vore efterkommere, når man skriver det 19de århundrede.
En mand af økonomien.
Anmærkning. Broen i Jylland ved Vesterhavet kørte vor højsalige kong Frederik 6. over, året efter at den var bygget, og da stod han af og tog den i øjesyn, og var vel tilfreds med den. Broen var bygget af landets egne skove og frembringelser.
(Politievennen nr. 1508, Fredagen den 22 November 1844, s. 751-753)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar