De engelske have siden deres Ankomst her til Sjælland hvervet henved 1400 Recruter, til hvilke der nu syes Uniformer.
En af de første Reisende, som siden en rum Tids Forløb er ankommen her, er Grev v. Moltke, Dansk Minister ved det Svenske Hof. Han er paa en lille Baad passeret Beltet, uden at blive bemærket. Han har medbragt den Efterretning, at H. M. Kongen og Collegierne ere i Rendsborg, men at Prindsesserne ere i Pløen.
(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 102, 3 October 1807)
Hr. Simonsen, Chirurg ved Marineregimentet, har paa en hædervardig Maade benyttet den Adgang til de Engelske Feldthospitaler i Omegnen af Kjøbenhavn, som er enhver Lægekonstens Dyrker aaben. Han har i videnskabelig Henseende beseet Feldthospitalet i Ordrup, som er det betydeligste og største; Lazarettet i Lundehuset, hvor han var overværende imedens en vigtig Operation blev foretaget; et Sygehuus paa en af Blegdammene, hvilket omtrent havde 40 Syge, meest af Koldfeber. Som epidemiske Sygdomme iblandt de Engelske Tropper bemærkede han Blodgang i Husum og Omegnen af Brønshøi, og Øienbetændelse i Ordrup. De Engelske Læger have overalt vist Hr. Simonsen megen Beredvillighed og Høflighed.
Nogle givte Koner, hvis Mænd ere ansatte ved Collegierne, der nu befinde sig i Holsteen, staae i Begreb med at reise did, og heraf ville da somme formode, at disse Embedsmænd ikke ville komme saasnart tilbage.
I Dag er der holdt Revue over de Engelske Tropper paa Nørrefælled.
Capellet i den afbrændte Nicolai Kirke frembyder et rædsomt Syn. De fornemste Familiebegravelser, især det Rosenkrandseske, ere i den ynkeligste Forfatning. Kisterne ere sønderknuste, Hjerneskaller og Menneskebeen ligge omspredte, og Harnisker, som Danske Helte have baaret, ligge omkringslængte paa Jorden. Billigheden kræver i det mindste at Benene burde opsamles, og Harniskerne gjemmes i en eller anden Antiquitetssamling.
(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 103, 7 October 1807)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar