Helsingør d. 15de Aug. I Dag gik en Deel Koffardiskibe til Nordsøen og en enkelt Krigslop. Mod Kl. 11 var den her paa Rheden liggende eng. Flaade under Sejl og krydser op ad. Dens Hensigt er skjult. Her gjøres mange Gisninger. Snart maa det dog vise sig. Mange Boutikker ere her tillukkede. En sand Glæde er det, an ingen vaabendygtige Mænd forlade Byen. Om nogen fjendtlighed skulde øves imod det neutrale og fri danske Folk, saa brænde dog hver dansk Mand af fyrigt Mod til at hævne en saa sort Fornærmelse.
I Morges Kl. 4 er endeel engelske Tropper landet ved Vebek. Det var den i Sundet liggende Afdeling af Tropper, der har gjort denne Landgang. Man paastaaer at de have lejret sig i Dyrehaven. Man vil ogsaa vide, at nogle af dem ere marserede nord paa. - Natten til i Løverdags kom en stor engelsk Krigs- og Førselsflaade paa over 100 Skibe i Køgebugt, og lagde sig tæt ind under Vallen. Igaar Aftes Kl. 5½ begyndte der en Flaade at kunne sees sejlende Drogden ind næsten med Stille. Det er at formode, at den har de 5000 engelske Tropper fra Rygen ombord. --- Prøvesteens Batteriet der kommanderes af den tapre Von Døkken og under ham af Rothe og Gerner frembyder nu en ægte Prøvesten, da den har Flydebatteriet og en Stokpram paa sine Flanker, hvoraf hver have 24 Kanoner. Batteriet selv have nogle og 80 Stykker og kan tage en i Kongedybet indsejlende Fjende kraftigen endelangs. En Mængde Nummere af Defensionen ere i Gaar udlagte. Prøvestenen, Kastellet, Sextus, Kvintus, Lynette, Langelinie, Dambatteriet og Kastrupsbatteriet afgive desuden et Værn fra Søsiden, som uendelig overgik det som stilledes imod Nelson, og altsaa bør indgive Kbhvnerne den tryggeste Tillid.
En engelsk Jæger er bleven fangen og igaar indbragt.
Et engelsk Fartøi, som neden i havde Krudt og brændbare Sager, er ved Havnen anholdt, og Mandskabet forvaret.
De Engelske landede Tropper mangle Heste. De skulle ogsaa have uddelt Proklamazioner, hvori de underrettede Danske, at de ere komne som Venner, for at befrie dem for de Franske, men at de Danske ogsaa maatte selv hjelpe til, ved at laane dem den danske Flaade indtil videre !!!
Igaar afgik endnu Posten tiil Helsingør om Formiddagen, men ikke om Eftermiddagen. Derimod kom Postkareten igaar Aftes uhindret hertil.
I Dag Morges Kl. 8 sloges Generalmarsen, hvorpaa strax endel Tropper udrykkede.
(Dagen, mandag 17. august 1807.)
Helsingør d. 12 Septbr. D. 15de August lettede den hele engelske Flaade g gik op og lagde sig for Vebek, hvor de mod Aften satte Tropper i Land. D. 17de, 18de, 19de, 20de og flere Dage, især d. 4de og 5te d. hørte man dem bombardere ved Kbhvn... D. 19de kom en stor eng. Fregat fra Kbhvn og gik til Nordsøen, paa hvilken der uden Virkning og blev fyret fra Kronborg ... D. 20de fik de af Landeværnet, som forhen have staaet ved Kavalleriet, Ordre at marsere herfra og møde ved Roeskilde. D. 19de vare engelske Husarer i Fredereiksborg, og mod Aften besatte de Frederiksværk, som de forlode strax igjeen.
(Om dagene 16.- 31. august: Dagen 14. september 1807)
Det første, som de Engelske Officiererne foretoge sig, da de vare komne i Land, var at udsøge de bedste og skjønneste af Bøndernes Heste, og at studse Halen paa dem paa sin Engelsk. Skjørtekarlene - saaledes kaldtes Bjergskotterne nu paa Landet - bemægtigede sig Qvæg, Fjerkræ etc. Soldaterne løb med blanke Sabler omkring i Landsbyerne, og huggede efter Ænderne i Kjærene, naar de ikke strax kunde faae Kløer i dem. Bønderne fik jammerligen Prygl, naar de ikke strax vilde lystre deres Befalinger. I de sidste Dage betalte de vel tildeels hvad de fik, men Betalingen var ogsaa derefter. For 6 fede Lam (hvoraf hvert i det mindste var 5 Rdlr. værd) og 2 Køer betalte de f. Ex. en Bonde 8 Ducater. Da Byen brændte - melder en Mand fra Glostrup, 1½ Miil fra Kjøbenhavn - sagde adskillige af Soldaterne: Das ist gut! Andre derimod vil man paastaae fældte Taarer. Disse Taarer vare maaskee snarest en Virkning af Frygt for at løbe Storm, som de saa nødigen ville til.
17. august første udfald mod englænderne ved Store og Lille Vibenshus.
(Om 17. august: Nyeste Skilderie af København, nr. 9, 10 November, 1807)
Ved troværdig fra Landet indkomne Personer vides følgende om de senere Begivenheder. Da Øvrigheden for Kbhvns Amt var i Kbhvn, indsatte den engelske General Pastor Rønne i Lyngby, Etatsraad DeConinck og Grev Schulin til Øvrighed paa Amtet for at besørge Fordelingerne af Rekvisizionerne. Prisen for en Td. Rug blev fastsat til 21 Mk. og for en Td. Hvede til 14 Mk. - Da en Uorden var forefalden i Birkerød hvor en engelsk Soldat satte Præsten Pral en Pistol for Brystet fik Stedet en Sikkerhedsvagt, og Forbryderen døde efter at have modtaget omtrent 600 af de ham tilkjendte 999 Pidsk. General Kastenskjold trak sig med en Levning deraf til Møen. Det heder, at dette Landværn ikke havde det fornødne Ammunizion. Den fjendtlige General Linsingen har især erhvervet sig den største Højagtelse for den af ham holdte Krigstugt. I Roeskilde have engelske Soldater brugt stor Mishandling hos en Kiøbmand Ruggaard og Præsten paa Bjerget Hr. Melchior. Paa begge Steder plyndrede de, og Hr. Melchior truede de med Pistol for Brystet til at indlade dem i detVærelse, hvor hans Kone laae, der nylig var kommet i Barselsseng, og som de vristede en Ring af Fingeren paa. - I Slangerup har ikkun vætet to ubevæbnede Personer, som gjorde Indkjøb. Frederiksverk skal have sluttet en Konvenzion, hvis Beskaffenhed endnu ikke er Udgiveren bekjendt. - I Helsingør ere to Engelske Skibe opbragte og lossede, det ene med Hamp det andet med Salt. Det sidste var grundskudt fra Kastellet. - Kiøge, Herfølge og de Steder hvor Slaget stod, skulle have lidt meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar