Politivennen omtalte tidligt eksempler på dyremishandling (1799) og udtrykte afsky overfor dette. Dyrebeskyttelsessagen førte i nyere tid ofte sin historie tilbage til Eilschouw - som dog døde ung, og derfor ikke fik nogen indflydelse - og Lauritz Smith som Foreningen til Dyrenes Beskyttelse senere tog til indtægt for at være blandt de første. At han ikke var alene, vidner dog en række artikler i Politivennen om. Nedenfor nogle omtaler af Lauritz Smith fra hans samtid som udelukkende koncentrerer sig om hans karriere, samt nogle artikler fra 1881 og frem hvor dyrebeskyttelsessagen for alvor har bidt sig fast.
Akademiske forretninger
København. Onsdag den 27. april var 5 kandidater oppe til teologisk eksamen, af hvilke to fik karakteren Haud idaucabilem, og to: Non contemnerdum. Lørdag den 7. maj forsvarede på Regensen hr. Lauritz Smith sin trykte disputats de electione judæorum perfictionibus divines confentanes. Defendens var hr. Joachim Daniel Preisler. Opponenterne var hr. kateket Sinding, og hr. Schouboe, hører ved vor Frue latinske skole.
(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 9. maj 1774).
Bøger
Hellige taler af Lauritz Smith findes til købs hos bogtrykker Stein i Skidenstræde nr. 171, boghandler Gyldendal i Helliggeiststræde og hos Rothe i nr. 8 på Børsen for 12 sk.
(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 8. oktober 1776).
Bøger.
Den naturlige religions første grunde, af Lauritz Smith, lærer i filosofi og de skønne videnskaber ved det kongelige landkadetakademi, er udkommet fra pressen, og sælges hos Gyldendal i Silkegade for 8 sk.
(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 12. januar 1778).
Copulerede.
Hr. professor Lauritz Smith og jomfr. Christiane Friderica Sperfeldt.
(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 19. november 1779).
Befordringer.
Den 10. april h. å. er professor Lauritz Smith allernådigst beskikket til informator i historien og geografien m.v. ved det kongelige Søkadetkorps.
(Kongelig privilegerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger, 28. april 1780)
Aalborg den 10. juni
Hans majestæt har under 3. juni allernådigst beskikket hr. professor Lauritz Smith, rektor ved Trondhjems latinske skole at være sognepræst til Vejle og Hornstrup i Ribe Stift.
(De Aalborgske allene privilegerede Jydske Efterretninger, 10. juni 1785)
Befordringer.
Den 12.: Doktor og professor Lauritz Smith beskikket at være slotspræst ved Fredensborg Slot samt sognepræst for Asminderød og Grønholt sogne.
(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 5. november 1792).
To år efter døde han, og herefter skrev aviserne ikke noget om ham indtil dyrebeskyttelsesbevægelsen startede i 1875 og havde behov for en historie tilbage i tiden. I Politivennen kunne denne forening have fundet artikler hvori udtryktes afsky for mishandlingen og medfølelse for dyrene.
Dyrevennen
for februar måned er udkommet og indeholder: "Mustafa", genrebillede af Carl Andersen (med billede). Lauritz Smith (1754-1794) med portræt. Spædekalvens mishandling, af dyrlæge J. Jensen. Orm hos hunde. Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Elise Lisbergs legalt til fremme af dyrebeskyttelsessagen. Fredet vildt.
(Morgenbladet (København), 6. februar 1881).
Foreningen til Dyrenes Beskyttelse
20. nov. 1875-20. nov. 1900
af
Etatsrådinde Benedicte Collin
(uddrag)
Den første stemme der her i Danmark hævede sig til fordel for vore umælende medskabninger, kom fra den lærde magister Fr. Chr. Eilschow....Denne mand døde imidlertid ung, og sagen hvilede i ca. 50 år, indtil provst, dr. teol. Lauritz Smith i 1789 udgav sin bekendte bog: "Forsøg til en fuldstændig lærebygning om dyrenes natur og bestemmelse samt menneskenes pligter imod dyrene". Denne bog er sikkert et af de frøkorn som senere er spirede frem og har beredt vejen for denne sags banebrydere.
(Samfundet (København), 18. november 1900).
Foreningen til Dyrenes Beskyttelse
har som bekendt i sin tid ladet restaurere det foran graverboligen på Holmens Kirkegård henstillede mindesmærke over den bekendte præst Lauritz Smith der i længst forsvunden tid tog ordet for dyrebeskyttelsen her i landet.
En marmortavle ved monumentets fodstykke bærer ved sin inskription vidne om denne pietetshandling.
I dag - jubilæumsdagen for den nævnte forening - er der ved mindestenen henlagt en smagfuld Krans af cycasblade, smykkede med en dekoration af krysantemum.
(Samfundet (København), 20. november 1900).
Præmieuddelingen i foreningen til Dyrenes Beskyttelse.
Biskop Fr. NIelsen taler
(uddrag)
Uden for graverboligen på Holmens Kirkegård i København står et af foreningen til Dyrenes Beskyttelse istandsat monument over præsten Lauritz Smith der en tid var præst ved Holmens Kirke. Han er en af de første der herhjemme i sin bog "Om dyrene" slog til lyd for at mennesker har pligter over for dyrene. Det skete på en tid da der talte meget om pligter, men der var dengang endnu mange som hyldede den gamle teori som en stor tænker i det 17. århundrede havde gjort gældende at dyrene egentlig kun var maskiner over for hvilke der ikke kunne tales om pligter. Da var det at en engelsk tænker indskærpede at et menneske ikke alene har pligter over for dem der kan tænke og tale, men også over for dem der kan lide.
(Aalborg Stiftstidende, 10. januar 1901).
Hovedstadsbillede
Et mindesmærke på alfarvej.
På den yderste nordlige spids af Holmens Kirkegård - på en måde adskilt fra "de dødes have" ved den gamle graverbolig, som ligger ud imod Østerbrogade og Farimagsgade - står et enligt mindesmærke, en smuk sandsten med en vase over. Kun få af de utalte tusinder, der mellem år og dag passerer dette stærkt befærdede knudepunkt - hvor to hovedfærdselsårer mødes - skænker det i øvrigt ikke uanselige gravmonument et blik; endnu færre får tid til at standse, og det er vist kun ganske enkelte, som har læst den ikke uinteressante gravskrift:
Og nede på mindesmærkets fod står som supplement til disse 24 linjer følgende:
Man sporer den gammeldags stil fra nogle slægtled tilbage i denne gravskrift. Men den kalder på interessen. Og ikke mindst, når man på den venstre side af monumentet læser:
Altså ikke engang 40 år, og dog, mand, lærer, prædiker, tænker, arbejder, ven og velgører ... man spørger uvilkårlig sig selv, når man står foran dette mindesmærke ved alfarvej, hvem denne mærkelige mand har været.
Lauritz Smith var søn af en københavnsk toldbetjent og blev student 1772 (altså i en alder af 18 år). Han nærede stor interesse for filosofi og æstetik, og han nåede derfor ikke at tage nogen embedseksamen. Men allerede som student tog han ivrig del i samtidens litterære stridigheder og filosofiske disputatser, og fra 1776 blev han knyttet til Landkadetakademiet som lærer i filosofi og "de skønne videnskaber". Tre år senere blev han titulær professor og ægtede samme år en dame fra Pommern.
Mulig har ægteskabet foranlediget at han har set sig om efter "noget fast". I hvert tilfælde blev han i 1780 rektor ved Latinskolen i Nykøbing på Falster, men forflyttedes, endnu inden der var gået et år til Trondhjem, hvor han ved siden af sin rektorgerning fik tid til at skrive en række - mest litterært polemiske - skrifter og være sekretær i det norske Videnskabernes Selskab
Men uroen sad Smith i blodet. I 1785 dukker han op i Vejle som sognepræst - han var blevet fritaget for at tage teologisk embedseksamen - ; 1786 blev han tillige provst, men allerede 1788 udnævntes han til præst på Frederiksberg, og 1789 blev han residerende kapellan ved Holmens Kirke. Her virkede han i omtrent tre år, og man får et levende Indtryk af, at hans virken har sat spor, når man læser på højre side af hans gravsten :
Også i en anden henseende blev Smiths Holmens år af betydning. Det var nemlig i disse år, han udgav sit livs hovedværk: "Om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter imod Dyrene". Dette værk blev på sit område grundlæggende, og derfor vedligeholder Foreningen til Dyrenes Beskyttelse nu Lauritz Smiths mindesmærke. De trofaste tilhørere som for over et hundred år siden rejste monumentet, er jo for længst alle under mulde . . .
Smith var - som nævnt - kun i tre år ved Holmens Kirke. Så forflyttedes han til Asminderød og virkede her som sognepræst og slotspræst ved Fredensborg til sin død. Den 22. marts 1794 afsluttedes dette urolige og rastløse liv.
- At den kun 40-årige mand efterlod mange venner og beundrere, er en historisk kendsgerning. Men lige så vist er det at han havde mange fjender. Hans tunge og pen var alle dage skarpe. Og han skånede ingen. Derfor traf man da også hans uvenner helt op i de højeste kredse - hertugen af Augustenborg var en af dem. Smith havde en gang talt om at kronprinsregenten (den senere Frederik den Sjette) ikke burde bryde sig om "Kong Augustenborg og de andre næssekonger", og det glemte hertugen ikke.
Lauritz Smith havde imidlertid en god støtte i sin mangeårige og nære ven, den senere gehejmekonferensråd Johan v. Bülow til Sanderumgård, som fra 1773 til 1793 hørte til kronprins Frederiks nærmeste omgivelser. Bülow nærede en rodfæstet kærlighed til videnskaben og traf i Smith en beslægtet ånd der tilmed ejede evnen for at give de tanker, der gærede hos hans formående ven, udtryk i tale og skrift. De to mænd som var omtrent jævnaldrende, førte en livlig brevveksling. Og det må vistnok nærmest tilskrives Bülows indflydelse, at det - trods alle skarpe angreb her og der - lykkedes Smith at få sine idelige forflytningsønsker opfyldt og derved dulme den sindets hvileløse uro som han selv har givet udtryk ved at indlede sin levnedsbeskrivelse med en latinsk Sætning, som han selv oversætter i følgende ord: "Mennesket var i nært slægtskab med Jerusalems skomager!"
Cerf.
(Roskilde Avis 1. maj 1911).
Pastor Hans Knudsen, dyrebeskytteren
højtærede hr. redaktør!
I disse dage hvor Hans Knudsen af alle med rette hædres som skaberen af det udmærkede "Samfund for Vanføre", som han, den varmhjertede beskytter af samfundets mest forstødte skabninger, stiftede for mange år siden, bør det heller ikke forglemmes at Hans Knudsen tillige var den egentlige stifter af dyrebeskyttelsesbevægelsen i Danmark. Han udgav nemlig i året 1876 et særlig af alle dyrevenner højt skattet værk: "Om skabningens forlængsel og håb (romerbrevet 8., 18.-23.). Et bidrag til at betyde dyrenes stilling, vilkår og udsigter", forlagt af den Gyldendalske Boghandel ( F. Hegel) 1876.
Det må ligeledes af alle dyrevenner erindres at varme tilhængere af den danske dyrebeskyttelsesbevægelse, med afdøde J. C. Lembke og hustru i spidsen, ved Hans Knudsens død rejste et herligt mindesmærke til ære for denne afdøde; dette mindesmærke er den dag i dag at skue på Holmens Kirkegård, hvor det har fundet en smuk og fremtrædende plads lige ud for graverboligen på hjørnet af Østerfarimgsgade og Østerbrogade.
V. C. P.
(Nationaltidende, 14. januar 1913).
Pastor Hans Knudsen.
Et par rettelser.
"Nationaltidende" for 14. januar. morgenudgaven, står der - under mærket V. C. P. - et indsendt stykke, der er ganske vildledende. Det siges deri, at Hans Knudsen er den egentlige stifter af dyrebeskyttelsesbevægelsen i Danmark, og at J. Chr. Lembcke og hans hustru stod i spidsen for en bevægelse, der førte til, at der på hjørnet af Østerbrogade og Østerfarimagsgade rejstes et mindesmærke for Hans Knudsen. Sjældent ser man på tryk fejlagtigere fremstilling.
Det er ikke altid let at sige, hvem der er den egentlige stifter af en bevægelse, men er noget i denne verden sikkert, så er det dette: Hans Knudsen er ikke stifter af dyrebeskyttelsesbevægelsen. Rimeligvis er det den højtbegavede filosof F. C. Eilschov, der levede 1725-1750, der i litteraturen har sat de første betydningsfulde spor til dyrebeskyttelsesbevægelsen. Stor udbredelse fik hans ideer ikke straks, og da professor Lauritz Smith 1789 skrev sin mærkelige bog "Tanker om Dyrenes Natur og Bestemmelse", kendte han slet ikke Eilschovs; men han fik læst den inden 1791, da hans "Forsøg til en fuldstændig forebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse" udkom. Dette arbejde er et forsøg på - efter tidens evne - at fremstille en systematisk ordnet lære om pligterne mod dyrene, og det fik en meget stor udbredelse og en indflydelse, der satte meget dybe spor, og det mindesmærke, "Nationaltidende"s indsender omtaler, er sat over Smith. Dermed havde J. Chr. Lembcke af gode grunde intet som helst at gøre, - han var en moden mand, da andre fortalte ham mindesmærket. At han har sin andel i, at det blev restaureret, da det en gang trængte til det, er en sag for sig.
Hans Knudsen skrev en teologisk afhandling over ordene i Romerbrevets 8. kapitel om skabningens forlængsel. Denne afhandling betragtede han som en hilsen til den af andre stiftede dyrebeskyttelsesforening. I øvrigt er dens betydning for denne bevægelse lig med nul. Meget få bøger er gået så sporløst hen som den. Til Dyrebeskyttelsens bærende kræfter hører filosoffen Eilschov, teologen Lauritz Smith, handelsmanden David Graah, ingeniør Viggo Schmidt, etatsråd J. Chr. Lembcke og fru Julie Lembcke, født Wilster; men absolut ikke Hans Knudsen.
Enghaveplads, 14. januar
R. B. Mortensen.
(Nationaltidende, 15. januar 1913).
Takstræet
Landmænd bør ikke have takstræ hvor deres dyr kommer.
(uddrag)
Første gang dette træs giftige egenskaber omtales herhjemme, er i 1791 da den lærde professor i filosofi og kapellan ved Holmens Kirke Lauritz Smith - en mand der ved siden af at han var præst, levende interesserede sig for alt hvad der angik dyr - fortæller om hvorledes to heste som harvede i Frederiksberg Have, et øjeblik blev overladt til sig selv, og "nu drog de harven med sig hen til nogle takstræer som der stode og åde af bladene som sade på træet; kusken kom tilbage og begyndte at harve igen, men det varede næppe 15 minutter inden de faldt om og døde".
Denne hændelse gav veterinæren Erik Viborg anledning til at anstille nogle fordringsforsøg hvor det bl.a. viste sig at en hest der efter at have sultet i 4 timer, åd 250 gram taksgrene, en time efter styrtede om, brølede og døde.
(Social-Demokraten for Randers og Omegn,18. september 1914).
Den store ildebrand i Vejle 23. april 1786
(uddrag)
Vi har ligeledes et øjenvidnes beretning om branden, idet byens præst, Lauritz Smith, i en række af breve til gehejmeråd Joh. v. Bülow har givet en beskrivelse af den - ganske vist har Smith ikke overværet selve ulykken, idet han var kørende til annekskirken, Hornstrup, til konfirmation der, men om brandens følger har Smith i brevene givet en række udmærkede oplysninger.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 8. januar 1916)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar