- I Forgaars Aftes havde man den Efterretning, at den engelske Flaade skulde ligge ved T..ekov i Sverrig strax uden for Kullen. Fra Kirketaarrnet vil man have seet nogle Linieskibe. Samme Aften kom den engelske Officeer, som rejste d. 20de til Kjøbenhavn tilbage, tilligemed de engelske Ministre v. Zittar og Drummond, gik i gaar om Bord paa den engelske Fregat, som Kl. 2 gik til sejls til Nordsøen. De her bosiddende Engelske bleve af Hr. Drummond opfordrede til at forlade Dannemark, men ingen - den engelske Visekonsul og et Par andre, som havde i særegne Grunde, undtagne, modtog Tilbudet. Nogle afslørede endog, som danske Borgere, med den Erklæring: vi blive i Danmark, det gaae hvordan det end gaae vil! En anden engelsk Fregat, som krydsede ved Kullen, vendte tilbage, saasnart den saae hiin komme fra Sundet. En indkommen Skipper, som har ligget til ankers imellem den engelske Flaade uden for Kullen, beretter, at den er henimod 50 Sejlere stærk, hvoriblandt 12 Transportskibe. Fra Hornbek kan man i klart Væjr see omtrent 30 i alt. I gaar vil man have Efterretning, at der i Engelland nu ogsaa er lagt Beslag paa de preussiske Skibe. I gaar Aftes fik man her tvende Nyheder fra Kiøbenhavn, som vakte fyrig Glæde hos enhver. Den Første, - og denne glædede meest, da den atter giver Verden et Beviis paa den danske Regierings Fasthed i Grundsætninger og Selvstændighed i Tillid; og unægtelig er det dog den danske Regiering som i dette Øieblik staaer i Spidsen. For de maaske meest afgiørende Følger for Verdensfreden, - at vor Regiering; omsider trættet af opdyngede Fornærmelser, exempelløs Taalmodighed og frugtesløse Forventninger om billigere Tænkemaade, har erklæret det stolte Britanien Krig, denne Havenes Herskerinden Krig; til Svar paa dets sidste Forslag. Den anden - om en Flaades Ankomst undere Bornholm, 60 Sejlere stærk, som nogle formene at være den russiske, hvorom maa vel snart kunde vente større Vished, og hvilken da vilde hos mange formindske den paniske Skræk, som synes med Eet af have overfaldet dem. Dog hver vilde frygte ved en saa retfærdig Sag, som Dannemarks.
(Helsingøers Kongelig privilegerede inden- og udenlandske Efterretninger 24. marts 1801)
Kiøbenhavn. Den 17de Marts lagde Blokskibene Charlotte Amalia, Prøvestenen og Kronborg, ud giennem Bommen samt Kongejagden Søeormen, som skal ligge ved Beltet. I gaar d. 22de Marts vil man have seet en Flaade ved Bornholm, som menes, at være enten den svenske Flaade fra Karlskrone eller Skjærflaaden fra Stokholm.
Efter Kjøbenhavns Postens Ankomst i gaar vides, at beretningen, at Dannemark skulde have erklæret Engelland ikke er saa, men at det danske Hof har paa Hr. Drummonds Forlangende enten at antages som Minister eller faae Rejsepas, sendt bemældte Drummond til Svar, et Rejsepas, som man maaskee fra Engelsk Side vil ansee for en Krigserklæring.
Vel havde man i gaar Beretning fra Kjøbenhavn, at 13 russiske Linieskibe vare ankomne til Dragøe, at 16.000 Mand vare i Rusland satte i Arbejde med at ise dem ud, men man maae vente nærmere Bekræftelse paa denne ønskelige Efterretning. Det heed og Kongens Regimente skulde indskibes, og Kronprindsens havde Ordre til at holde sig marsfærdige for afmar Helsingøer eller anden stæds.
Den engelske Flaade i Kattegat kunde i gaar sees fra Kirketaarnet at ligge ligesom i en Linie. - Skiønt Vinden om Eftermiddagen gik vestlig, og som har staaet i Nat, er den dog ikke kommet nærmere, derimod har man i Norge neppe kunnet see dem. Man kan formode, at Fregatten, som gik herfra Søndag, skal bringe vort Hofs Svar paa Engellands stoste Fordring tilbage, og derpaa bringe Admiral Nelson nærrmere Forholdsordre, som ventelig vil blive at vende hjem. Samlet og oversat af H. Jeger.
(Helsingøers Kongelig privilegerede inden- og udenlandske Efterretninger 24. marts 1801. Tillæg)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar