Rusland og Frankrig havde indgået en aftale om at russiske styrker tidligt i 1808 skulle rykke ind i Finland og erobre dette land fra Sverige. Et fransk-spansk korps under marskal Bemadotte skulle fra syd for Elben rykke gennem Danmark og landsættes i Skåne. Kronprins Frederik gav de fransk-spanske tropper lov til at passere og lovede at ordne søtransporten, samt at stille en styrke på 6000 mand til rådighed for Bemadotte. Dette skulle ske før før engelske flådestyrker hen på foråret dukkede op i danske farvande. Den 29. februar erklærede Danmark Sverige krig. Men først i begyndelsen af marts satte de fransk-spanske tropper sig endelig i bevægelse. Ydermere forsinket efter at kejser Napoleon afventede at russerne den 21. februar var faldet ind i Finland. Forsinkelsen betød at englænderne nåede Sprogø den 16. marts og snart tilsluttede yderligere enheder sig et par dage senere i Store Bælt. Bemadotte besluttede at aflyse operationen. Men kronprinsen reagerede på de engelske skibe i Store Bælt. Det gik som følger:
Kiøbenhavn, den 25de Marts. En Trefning er forefaldet i Indløbet til Beltet imellem Orlogsskibet Prinds Christian, Capitain Jessen, og en engelsk Eskadre. Den begyndte Tirsdag Morgen Kl. henimod 3 og endtes om Formiddagen Kl. 8. En Kamp imod en Overmagt af to Orlogskibe og tre Fregatter maa i een Henseende altid have et sørgeligt Udfald og dog blive høist hæderlig for Nationen og Flaget. Tilsidst kom vort Linieskib paa Grund tilligemed to af de Engelske, og blev derefter taget ved Entring. De nærmere Omstændigheder i Henseende til den kiekke Besætnings Skiebne veed man endnu ikke.
Fra et Øievidne til Hiin Søebataille, meddeler Udgiveren af Fyens Stifts Adresse Avis, følgende nærmere paalidelige Oplysninger herom:
"Kapitain Jessen, var, efter at have i Helsingøer faaet frisk Besætning af Matroser og Officerer samt Proviant og tillige endeel af Kronens Regiment ombord, den 21de Marts, afsejlet til det store Belt, for at fordrive den Engelske Fregat og Kutterbrig, der havde lagt sig ved Sprogøe, for at hindre Overfarten af Tropper. For at komme des hurtigere til Beltet, vilde han have gaaet Sønden om; men Modvind nødte ham til at tage Kursen Nordlig. Endskiønt de raske Hornbekkere, som vovede sig ud for at advare Jessen om Fiendens Nærværelse, toge en farlig Gienvei Sønden om Hesseløen, og havde det Danske Skib i Sigte, kunde de ikke komme det nær nok for at naae deres Hensigt, da der paa samme Tid kom Jessen imøde (ventelig fra store Belt) et Engelsk Rangskib, 1 Fregat og en Kutterbrig, som alle 3 satte efter ham. Jessen vendte nu hurtig om, iHaab om at seile fra dem, uagtet han saa havde Modvind; men da møder ham strax de Engelske Skibe, som Hornbekkerne skulde advare ham for. Han søgte og at manøvrere sig fra disse; men det var umueligt paa dette farlige Farvand. Fra Kl. 6 til 7 samme Dags Aften, nemlig den 22de, undgik han dem; men tilsidst fik de ham ind i en Krog ved Overbye ude paa Odden i Odsherred, hvor han ene i Mørket leverede de 5 fiendtlige Skibe en rædsom Bataille, som man fra Landet blot kunde høre lige fra Kl. 7 til 11 om Aftenen. Da den brave Jessen endelig blev nødt til at vige for en saa stor Overmagt, satte han sit Skib paa Grund omtrent et Riffelskud fra Land, i Haab om maaskee at bierge sit Mandskab og at Engelænderne ei skulde faae Skibet; men de entrede ham saa hurtig, at han ei engang kunde faae Tid at sætte sine Barkasser i Søen. En gyselig Skrigen forkyndte Entringen, og man kunde høre dem langt nede i Rummene endnu at slaaes, saa der vel neppe er mange af vore kiekke Søefolk tilbage, da de har forsvarer sig til det Yderste.
"Saasnart man ved Hornbekkerne, som over Hals og Hoved maatte flygte i Land, næste Morgen fik Sammenhængen at vide, samlede Kystmilicen og nogle Militære sig og traf de fornødne Sikkerhedsanstalter, hvis Fjenden skulde vove en Landgang. Med megen Bedrøvelse vare de Danske nu fra Landet Øyenvidner til, hvorledes Fjenderne slæbte vore brave Søemænd ombord paa sine Skibe. De arbeidede ogsaa hele Dagen ivrig paa at istandsatte deres egne forskudte Skibe, og om mueligt faae vores af Grund igien; men da dette ikke kunde lykkes dem om Dagen, stak de om Aftenen Ild paa vores Skib, som de ellers godt kunde have reddet, hvis de ikke havde frygtet for Overfald fra Landet. De har altsaa slet intet faaet af deres dyre Erobring, hvilket dog er en Trøst i Ulykken. Dersom Skibet havde truffet et Par hundrede Skridt længer nede, kunde det have løbet lige ind til Landet og saaledes sluppet fra Fjenden; men Mørket forhindrede det heri. Da Ilden naaede Krudtkammeret, sprang Skibet i Luften med en stor Explosion, hvorved dog paa Landet ingen Skabe skeete; allene den ene Ende af et Huus, som laae en Fierdingvei fra Stranden, afbrændte, da et af de brændende Seil faldt derpaa. Kanonerne m. v. samt en Deel af Skroget haaber man efterhaanden at faae bierget. Endeel Planker og Proviant bleve ved Explosionen kastede i Land. Mange døde Legemer, baade af Fjendens og vore Landsmands, flyde ogsaa efterhaanden i Land. Foruden Jessen var og Kapit. Rohde og den unge tapre Willemoes med i denne Træfning. Om deres Skæbne har man endnu ingen Vished. Endnu den 25de laae de Engelske Skibe der for Anker langt ude, for at reparere sig."
I Beltet er i Dag den 29de seet 5 Engelske Krigsskibe, hvoraf de 4 laae til Ankers Norden for Sprogøe, og der ene krydsede Syd op af Beltet. Den 25de toge de en Jagt, som kom Nord fra og giorde et Par Dage før Jagt efter en Baad med Estafet fra Korsøer, som dog undslap. Familien paa Sprogøe har Fjenden forjaget derfra, og ventelig besat Øen. Den Hamborger Post, som den 22de ankom ttl Korsøer, havde mattet giøre en Omvei fra Knudshoved til Langeland og derfra til Korsøer.
(Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis 1. april 1808).
Kiøbenhavn, den 22de April.
Officiel-Liste paa de Levende af Orlogskibet Prinds Christian Frederiks Besætning.
Chefen Capitain Jessen.
Capitain Rothe, blesseret.
Premierlieutenant Top, blesseret.
- Ferry.
Secondlieutenant J. W C. Krieger.
- Dahlerup.
- O. F. Lützen.
Maanedslieutenant Braag.
- Tostrup.
Cadetterne A. Wulff og Weideman.
Proviantsforvalter Møller; Over-Proviantskriver Biested; Under- Proviantskriver Bergendahl, Secretair Berentzen; Over-Skibschirurg Martini; Skibschirurg Betzle; Underchirurg Reve; Overstyrmand Bierck; 2den Styrmand Bredahl; 3die Styrmand Bøeg; 4de Styrmand True; Bekiendtmand Lorentzen; Losserne Smith og Lars Nielsen; Overkanoneer Bredahl; Kanoneer Chrstian Willars, blesseret; 4 Underkanonerer, tre af dem blesserede; 1ste Baadsmand Hans Jørgen; 2den Baadsmand Hans Olsen; 1 Baadsmandsmat; 2 skibmænd, 2 Skibmandsmater; Overtømmermand Haagen Hermandsen; 6 Qvarteermestere; Hovmester Hans Peter Erichsen; Mesterkok Jens Dentzen; Koksmat Amund Sørensen; Officeertienere Hans Rud, Peder Andersen, Knud Svendsen og Gunder Torkildsen; 463 Matroser og Soldater, af hvilke 82 ere blesserede.
J Følge Hs. Maj Kongens allernaadigste Befaling, at de fra Orlogskibet Prinds Kristian Frederik paa Kysten opdrevne Lig, som kiendtes at være af vore egne brave Søemænd, skulde, i Betragtning af disses udviste Mod og Tapperhed, begraves med Ceremonie og gives den sædvanlige militaire Honneur, foretoges denne Begravelse den 7de April i Overby i Odsherred. - Ved Begravelsen indfandt sig Kammerh. og Baron Adeler; Nykiøbings Embedsmænd og Borgerskab; en talrig Forsamling af de i Egnen kantonnerende militaire Officerer; Egnens Embedsmænd og Godseiere. I Graven blev nedlagt 21 Lig af Matroser, og 4 afskudte Been, alle i een Hob, og oven paa Kisterne med Lieutnanterne Willemoeses og Dahlerups Liig, prydede med Ruinerne af den Vimpel, under hvilken de saa hæderlig stred og faldt for Konge og Fædreneland.
Inspecteur Trøjels Familie med flere af Egnens Damer trodsede den ublide Aarstid og reiste ad ubanede Veie 3 Mile for med Krandse af Laurbær og Myrter at hædre de Faldnes Grav. Før og efter Jordpaakastelsen blev afsungen de 2te sidste Vers af Kapt. Abrahamsons bekiendte Gravsang. En Liigtale holdtes af Oddens Præst, Hr. Magister Haven. Til at bære de 2de Officierers Liig vare Rytterne blevne tilsagte; men de paa Stedet værende Tømmermænd og Matroser tillode det ikke; selv ville de bære deres Officierer til Graven.
(De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 22. april 1808)
Forfatteren Werner Hans Frederik Abrahamson (1744-1812 i København) var officer ved artilleriet, og skrev ud over så meget andet digte, folkesange og krigssange. Udover "Min Søn, om Du vil i Verden frem, saa buk" er det meste vel glemt. Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde teksten på den omtalte gravsang. Hans grav på Assistens Kirkegård i København findes endnu.
Krigs- Efterretninger.
Følgende er den omstændelige Beretning fra Kapitain Jessen, om Orlogskibet Prinds Kristian Frederiks og Dets Besætnings Skjebne :
"Efter at være afsejlet fra Helsingøers Rehd den 21de Marts om Morgenen, gik jeg om Eftermiddagen mellem Hasteens Grunden og Sjellands Rev, saae 3de sejlere, hvoraf de 2 kiendtes at være Orlogsmænd, og den 3die, som søgte ned til dem, gav mig tvivlsom Idee om at være Orlogsmand, eller ej, da jeg havde Vinden fra dem, og Vinden ikke føjede mig for at fortsætte min Bestemmelse, ankrede jeg om Aftenen imellem Sejerøen og Refsnæs."
"Morgenen den 22de lettede jeg, de 2de Orlogsmand, som vare til Ankers, lettede og vare forenede med den 3die, som nu kjendtes at være Orlogsmand, men af hvad Force kunde jeg ikke bedømme, kuns saa meget vidste jeg: at de 2de af dem vare i der mindste svære Fregatter, og den 3die en mindre Fregat. Vinden var østlig da jeg lettede, sejlede til Belterne, men strax efter blev Vinden S. O. Jeg troede det Pligt at løbe Nord efter igjen, søge Forstærkning paa Kiøbenhavns Rhed, da jeg med denne allene saae mig istand til at opfylde min Bestemmelse, ønskende de fjendtlige Skibe skulle jage mig."
"Noget efter Middag saaes tvende Skibe kommende Nord fra, Vinten gik nordligere end Øst, og da jeg antog den eene for en Tredækker, den anden for et svært Orlogskib, søgte jeg, efter at være passerer imellem Hasteens Grund og Sjellands Rev og Øst for samme, at vende til Luvart af dem, stræbende tillige at naae Sundet. Det lykkedes ikke; det ene Skib holdt til Luvart af mig, der andet søgte ned i mit Kjølvande. Klokken henimod 7 Eftermiddag var Orlogskibet the Stately i Kjølvandet paa Skud nær; de agterste Kanoner bleve affyrede, som jeg troer med god Effect, det andet Orlogsskib holdt ned; Fregatterne krydsede op; og jeg kunde forudsee, at Prinds Christian Frederik, som jeg havde den Ære at kommandere, vilde blive et Offer. Jeg søgte derfor at komme Grunden saa nær at den maatte tilsætte, i det jeg ikke kunde undgaae Slag med saa overlegen Magt. Orlogskibene the Stately og the Nassau, hver af lige Styrke med mig, og for saavidt stærkere, som deres Karonader ere 32pundige, bragte deres Kanoner til at bære paa mig næsten paa een Tid, en ene om Styrbord, den anden om Bagbord, henimod Kl. 8. En fortsat Attaqve fra begge Skibene, under den heftigste Ild, vedvarede i mere end 2½ Time; den blev besvaret af os med en Kraft, som jeg er forvisset om, gjør alle mine brave Officerer og hele Mandskabet Ære, endog under det, med saa megen Ret hædrede Danske Flaq."
"For en kort Tid under Actionen bleve begge Skibene bragte til at tie, for at repareres; de lode sig sakke og kom op igjen, men Tiden var for kort for os, til at istandsætte den lidte Skade; Roeret var afskudt, hele Skibets Takkelag saa godt som tilintetgjort, begge dets Sider aldeles forskudte og efter at have modtaget end et Lag af de Fjendtlige, som endnu blev besvaret, og da jeg var saa nær Grunden, at jeg var sikker paa, det mig anfortroede Skib ikke kunde blive Fiendens Bytte (de fjendtlige vare begge staaende fra Land the Stately agter ud om Bagbord, the Nassau agter ud om Styrbord; de 3 Fregatter vare nu og komne op), ansaae jeg der for umenneskeligt at opofre flere af de brave Officerer og Mandstab, jeg havde den Ære at kommandere: Skibet var saa got som tilintetgjort; jeg overgav mig til the Stately, og Aftenen til den 23de (da Skibet strax efter Overgivelsen var kommet paa Grund) bliv det sat i Brand."
"I det jeg føler mig stolt af, at have havt den Ære at kommandere et saa bravt Mandskab. bløder mit Hjerte ved at indberette, at de brave Officerer Pr. Lieuten. Willemoes, Sec. Lieut. W. Dahlerup af Søe-Etaten, Pr. Lieut. Soland af Land-Etaten og 61 Mand af det gode Mandskab bleve dræbte. At Capitain Rothe, hvis standhaftige og virksomme Mod er Det høje Collegium forud bckjendt, tilligemed den brave og tjenstivrige Lieuten. Top og henimod 80 Mand ere haardt blesserede. Capit. Rothes venstre Ann er knuset og den venstre Side betydelig forslaaet; Lieuten. Top har mistet det højre Been. Mindre betydelig saaret er Pr. Lieut. Ferry, som og udmærkede sig ved koldt Mod, og den brave Thestrup, tilligemed 40 Mand."
"Hvad Tab Fjenden har havt paa Mandskab, veed. jeg ikke, men at Skibenes Master, Skrog, Takkelagie har lidt betydelig, veed jeg. The Stately maae have nye Master, og begge Skibene have med megen Anstrængelse ikke kunde endet deres Reparation, for at gaae til Søes, i 5 Dage; jeg ved deres Tab af Folk har ikke værer ubetydelig."
"Da Mandskabet fra Prinds Kristian Frederik, Natten til den 23de og hele Dagen den 23de, skulde bringes ombord, var Kulingen meget haard, med paalands Vind, og man ilede saameget for at faa dem fra Borde (dog med behørig Omsorg for de Saarede), at man ikke tillod hverken Officerer eller Mandskab at bjerge deres Equipage; mig er en liden Deel af Linned og Gangklæder bleven sparet; alt er brændt med Skibet."
"Jeg, Officererne og Mandskabet blev derimod behandlede paa de engelske Orlogsskibe med en Omhue, som, efter min Følelse, gjør Cheferne og deres Underhavende megen Ære. "
"Den 1 April blev det friske Mandskab bragt i Land til Gothenborgs Forstad. Den 10 April var Veiret først gunstigt for at lande de Saarede; med disse bleve og alle de Herrer Officerer landede. De overste Befalingsmand har vistes al muelig Agt, og Indbyggerne tage Exempel af dem. Den engelske Consul Smith giver sig megen Umage med at gjøre det saa behageligt for Folket, som de tilstaaede Diætpenge vil tillade og fortjener min Tak."
Dateret Forstader, i Gothenborg den i 13 April 1808.
Underskrevet
C. W. Jessen."
Af en anden officiel Rapport fra Kapit. Jessen, dateret Gottenborg den 10 April 1808 "Ses endnu, at Chefen af den engelske Eskadre og Orlogskibet the Stately var Commodore George Parker, at 3 engelske Fregatter vare paa Skud nær ved Overgivelsen, samt endelig, at vor gode raske Kadet Lütken har mistet Livet ved et uheldigt Fald ombord paa et engelsk Orlogsskib.
(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 10. maj 1808).
Følgende officielle Bekiendtgiørelse er udkommen fra Hovedqvarteret i Kiøbenhavn den 29de Maii:" Oberst v. Kardorff har indberettet følgende: Den 27de d. M. blev ham tilmeldt at et fiendtligt Skib havde lagt sig Vesten for Nexeløe, og sendt Mandskab i Land. Obersten beordrede derfor en Søeofficeer og 20 Mand paa Vogne fra Rørvig til Haunsøe Mølle, og efterat 5 Baade var sammenbragte, blev af de nærmeste Feltvagter af det andet jydske Infanterieregiment oversat 2 Officerer og 50 Mand, som angrebe Fienden og afskar ham fra Skibet. Dette skyndte sig fra Landet, forladende Folkene, formodentlig af Frygt, for at blive taget af Baadene, og skiød siden endeel Skud imod Øen. Vel forsøgte Fienden derpaa at sende en Barkasse til Landet for ar hente deres efterladte Folk, men da det ikke kunde lykkes, seilede Skibet bort. 12 Mand bleve ved denne Leilighed fangne; 14 Geværer, 15 Sabler og 2 Pistoler tagne, ligeledes nogle danske Kroner, en Ducat og 150 Rdr. i danske Bankosedler, som efter de Fanagnes Udsigende vore tagne paa Seierøe. Skibet var en kgl. svensk Kaper, hiemmehørende i og ankommen fra Gottenborg."
To Danske Matroser, som i disse Dage ere komne til Kiøbenhavn, berette at den engeske Transportflaade paa nogle og 40 Skibe, som nyelig er passeret Sundet, aldeles ingen Tropper har ombord, men lutter engelske Produtter og Manufacturer, som under forskiellige Flag skulle gaae til forskiellige Havne i Østersøen. Maaden, hvorpaa disse Matroser ere blevne reddede fra ar falde i engelsk Fangenskab, er mærkelig. Ved deres Ankomst til England med Sklbet Fædrenes Minde, tilhørende Manufacturhandelen, gave de sig ud for Svenske, og slap paa Grund heraf frie. De toge nu Hyre paa et americansk Skib, som skulde gaae til Østersøen. De besluttede, saasnart Omstændighederne tillod det, at flygte tel deres Fædreneland. Da de vare passerede Sundet, betiente de sig, for at faa deres Kister med sig, af et Puds. De sloge en Flaske med Brændeviin itu paa Kisterne, hvorved Brændevinen løb ind i dem og giorde deres Tøi vaadt. De bade nu om Tilladelse at bringe deres Kister op paa Dækket for at tørre deres Tøi i Solen, og fik den. Om Natten, da de just havde Vagt, sloge de Skaadden for Capitainens Kahyt, lukkede ligeledes Rummet, toge Flugten, og undkom lykkelig.
Den engelske Convoi , som i nogen Tid har lagt i Nærheden af Malmøe lettede den 3de Junii for at gaae til Østersøen; men ved Synet af vore Kanoneerbaade, som beredte sig til at modtage dem, vendte den om igien og lagde sig for Anker endnu mere nordlig end før.
Slutningen af Capit. Rothes Rapport til Admiraliteter angaaende Trefningen med en Linieskibet Prinds Christian Friderik under Capit. Jessens Commando, og den engelske Eskadre under Capit Parkers Commando.
Vi gav Lag igien til begge ved at giøre Udfald, for ar faae Siden til at bære; saaledes fortsattes i Almindelighed paa Pistolskuds Distance; de fiendtlige Skibe anvendte al Konst for at undgaae vores Ild og give os deres Lag, saa at de vovede mindst; overalt skete der hele Angreb med megen liden Dristighed fra Fiendens side. Det var umueligt imod denne Overmagt oq værende Omstændigheder at ende denne Kamp til vores Fordeel; derfor blev seilet lidet rumskibs imod Landet, i den Hensigt, at ofre Skibet, men udholde alt, indtil Chefen var sikker paa, at det var i den Tilstand, at ingen Landsmand skulde kunne faae den Sorg at see Hs. Majestæts Skib bære fiendtligt Flag. Omtrent Kl. 9 var Fienden, uagtet sine Fordele og sin Forsigtighed, saa forskudt, at begge de fiendtlige Linieskibe lode sig sakke og holdt op mod deres Ild for at reparere, hvorved vi havde en Stilstand af omtrent 1½ Qvarteer. Vores Takkelage var saa meget forskudt og af vore Top- og Dæks Gaste vare saa mange døde og saarede (i Store Mers vare 3 Døde og 3 Saarede) at det, vi kunde istandsætte til Veirs, var ikke tilstrækkeligt. Skildpadden til Retlinen om Styrbord var ituskudt, Roerstavnen var igiennemskudt, saa at Styringen med Grund Tallien ogsaa var vanskelig; adskillige Kanoner paa Batterierne vare demonterede, et betydeligt Antal Mennesker vare faldne og saarede. Natten og det allerede formindskede Antal af Officererne og Underofficererne formindskede ogsaa Fordelen af denne Stilstand; desuagtet da de fiendtlige Skibe kom op med os igien og fortsatte Attaquen, blev begge Sider brugt imod dem efter Omstændighederne og holdt Cours, saavidt Styringsmidlerne og Takkelagen tillod det, imod Landet, undtagen naar deri skete Forandring, for at anbringe vores Ild. Kl. 9 3/4 saae Landet og var da omtr. 1 ½ Qvart Miil derfra. Kl. 10 1/4 blev jeg blesseret og maatte forlade Dækket. Premier Lieutenant Top var ligeledes kort før sat ud af Aktivitet. Søelieutenanterne Willemoes og W. Dahlerup samt Landlieutenant Soland vare faldne, 61 Mand vare faldne oq 84 haardt saarede, Skibet var paa Grund, hvorved der var i Fiendens Magt at beskyde os uden at vi kunde giøre ham nogen Skade, der blev fra Fjenden raabt om Overgivelse, oq da Opofring af flere Mennesker, nu da Skibet var paa Grund, var aldeles hensigtsløs, blev det overgivet. De fiendtlige Linieskibe og Fregatter drejede fra Landet og ankrede 3 a 4 Kabel Længder uden for. De af Bemandingen, som ikke vare saarede, bleve strax bragte ombord paa de fiendtlige Linieskibe, uden at det tillodes dem at medtage deres Klæder; de Saarede forbleve ombord og bleve røgtede, saa godt som der kunde skee, af vore egne Chirurger; de fiendtlige Skibe sendte ikke uagtet det blev begæret, Hielp af Chirurger, da de sagde, at de havde dertil for meget Arbeide med deres egne Saarede. Den 23de Marts bleve de Saarede, lidt efter lidt, bragte ombord i de fiendtlige Linieskibe. Om Aftenen Kl. 7, da alle Saarede vare bragte fra Skibet, blev det af fienden sat i Brand, og brændte tilligemd det Besætningens hele Equipage, da Fjenden af Mangel paa Fartøier ikke kunde bierge noget af nogen Slags. Orlogsskibet Prinds Christian Frederik førte 28 Stkr. 24pundige Kanoner, 30 Stkr. 18Pundige dito, 4 Stkr. 8pundige dito og 6 Stkr. 18pundige Caronader; Bemandmy pr. pl. 576 Mand, hvoraf 36 Mand syge. De fiendtlige Skibe vare the Stately, armeret med 26 Stkr. 24pundige Kanoner, 28 Stkr. 18pundtge Kanoner og 12 Stkr. 32pundige Caronader, bemandet med 491 Mand, commanderet af Capitain Georg Parker; Nassau, commanderet af Capitain Robert Campbell, armeret og bemandoet aldeles som det førommeldte; Fregatten Quebek. 40 Kanoner, og 2 mindre Fregatter; hele Eskadren under Capitain Parkers Commando. De fiendtlige Skibe havde liidt mere end vi formodede. The Stately, hvor jeg var ombord, havde under Actionen kastet 12 Mand Døde over Bord, i 3 følgende Dage døde 11 Mand af deres Saar og den 1ste April havde han endnu 27 haardt saarede; alle hans 3 Master vare saa forskudte, at der maatte Skaaler paalægges dem; Stormasten fik 4 Skaaler og desuden er Stykke af en Spiir paalagt for at kunne tiene, paa Bougsprydet maatte ogsaa lægges Skaaler, Stor Raaen var halv igiennemskudt, Storstangen maatte nedtages, af alle hans Fartøier var ikkun een Jolle tienlig, de andre Fartøier vare ituskudte, Bagbords Gallerie næsten bortskudt, foruden hvad Skroget ellers havde liidt, og maatte der anvendes 4 Dages strængt Arbeide, for at bringe Skibet i den Stand, at det kunde komme under Seil, for at søge Gothenborg, hvorfra disse Linieskibe siden ere gangne til Engelland for at repareres".
Helsingøer den 28 Maii
Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender 8. juni 1808
Fangerne fra Prinds Christian blev udvekslet med britiske krigsfanger via Göteborg i september 1808. Selv om det danske skib måske udkæmpede en brav kamp, må englænderne vel siges på langt sigt, og på trods af skaderne, at være vinderen idet den engelske flåde herefter kunne bevæge sig langt mere uhindret i de danske farvande.
Grundtvig kendte Willemoes fra Egeløkke på Langeland i 1807 hvor Willemoes forestod troppeoverførsler mellem Langeland og Lolland. Mens vi intet kender til hvad Willemoes syntes om huslæreren Grundtvig, blev Grundtvig betaget af Willemoes som han opfattede som ung og frisk (han var på samme alder som Grundtvig). I 1809 lavede han digtet som er gengivet på krigsmonumentet:
De snekker mødtes i kvæld på hav,
og luften begyndte at gløde.
De leged alt over den åbne grav,
og bølgerne gjordes så røde.
Her er jeg sat til en bavtasten
at vidne for slægter i Norden:
Danske de vare, hvis møre ben
under mig smuldre i jorden,
danske af tunge, af æt og af id,
thi skal de nævnes i løbende tid
fædrenes værdige sønner.
Willemoes nævnes ikke ved navn, det handler om hele besætningen på “Prins Christian Frederik”. I andre sammenhænge var Grundtvig med til at gøre Willemoes til en romantisk heltetype. Grundtvig skrev om Willemoes “Kommer hid, I piger små” henvendt til småpiger. Det var måske lige kækt nok til et gravmæle ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar