Da de foregaaende Foranstaltninger mod fremmede Hvervinger i Provindsen Sønderjylland og Hertugdømmet Holsten ikke ere befundne passende nok, har Kongen igjennem det tydske Kanselli udstædet en ypperlig Forordning imod slige Hvervinger under 13 April d. A. Efter den er enhver, der hverver i bemeldte Lande, enten Indfødt eller Udlænding, forfaldne under Tugthus eller Fæstnings-Straf i fem Aar og derefter Landsforvisning for Livstid, uden Hensyn til hvem der havde sendt dem i dette Ærinde. Er Hververen indfødt, straffes han med tiaarig Tugthus, eller Fæstnings-Straf, og i Gjentagende Fald med samme Straf paa Livstid. Haard Straf er ogsaa bestemt for alle Medhjelpere, indfødte eller uindfødte. Ogsaa kongelige Undersaatter, der lade sig hverve til fremmed Krigstjeneste, straffes med Tugthus eller Fæstnings-Arbejde fra ½ til 3 Aar. Selv det blotte Forsøg paa et eller to Aar. Er Landet i Krig, straffes den Indfødte, der beblander sig med utilladelig Hvervning, som Landsforræder, og hans Medhjelpere som Medhjelpere ved Landsforræderi. Hverving er fuldbragt, naar nogen er antagen til fremmed Krigstjeneste, hvad enten han allerede er ude af Landet, paa Vejen derudaf, eller ikke, item hvad enten han har modtaget Haandpenge, Mondur, Lønning eller ikke.
(Dagen den 16. april 1805)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar