02 oktober 2019

Arbejdsanstalter i Hertugdømmerne. (Efterskrift til Politivennen)

I Altonauer Mercur af 11te dennes læses følgende Beretning: "Som man erfarer har der i Sognet Drelsdorf, i Landskabet Bredstedt i Hertugdømmet Slesvig, allerede i to Aar exisiteret en Arbeids-Anstalt, i hvilken de arbeidsførlige Fattige finde en hensigtsmæssig Beskjætigelse, og som roses meget, saavel i Henseende til Organisationen som til Bestyrelsen. Til Locale benyttes et Bondehuus, og det synes overhovedet, at den hele Anstalt, hvis Stifter og styrende Aand Pastor Bruhn nævnes, er bragt i Stand og vedligeholdes uden store Bekostninger, ligesom og uden megen Larm, meest ved Vækkelsen af moralske Kræfter og Benyttelsen af forhaandenværende Midler. Som en veldædig Følge af denne Anstant anføres navnlig, at siden dens Oprettelse Fattig-Byrden ikke ubetydelig har aftaget. Gid dette exempel og mangt et enkelt af lignende Art, fjernt og nær maatte finde Efterlignelse, og at isærdeleshed den Aand, af hvilken det er fremgaaet, maatte virke ansporende. Thi man kan ikke ofte nok gjentage det: det Onde, vi under den tiltagende Fattigdom have at bekjæmpe, er, efter sir indre Væsen, et moralsk, af hvilket det hele Samfund laborerer. Det kan derfor ogsaa kun bekjæmpes ved Opbydelsen af de moralske Kræfter i Samfundet, og det beroer derved mere paa Mennesket og dets Villie, som rigtignok maa begynde hos sig selv, end paa ængstelig Tilveiebringelse af ydre Midler. Hvor den rette Villie findes, vil det heller ikke mangle paa Midler, ja med hvert Skridt fremad ville Midlerne voxe med Kræfterne." - Om et ligeledes til Fattigforsørgelse sigtende, beskedent Forsøg, som i Kellinghusen er kommet til Modenhed paa Kongens Fødselsdag, meddeler "Itzehoer Wochenblatt" Beretning. Der har nemlig dannet sig en Forening af frivillige Fattigvenner til det Øiemed: at afværge Betleriet af Børn ved at tilbyde disse et Aequivalent derfor. Siden den 5. December f. A. modtage allerede 30 til 40 Børn, mod et Beviis fra deres Lærere, der bevidne, at de uafbrudt have besøgt Skolen hele Ugen, hvert et Brød hver Løverdag. De dertil fornødne Fonds sammenbringes ved Salg og Udstilling af Lodder, hvilket første Gang allerede har indbragt 262 Sk. Cour. Trækningen selv fandt Sted paa Kongens Fødselsdag og Gevinsterne bestode i Haandarbeider og andre nyttige ting. Bestyrelsen af det Hele havde tre unge Damer overtaget, i Forening med en Regskabsfører og en Secretair."

(Kjøbenhavnsposten den 20. februar 1836)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar