06 oktober 2019

Kildetiden. (Efterskrift til Politivennen)

Kildetiden aabnedes i Torsdags, og Dyrehaven var de første Søndag uagtet det temmelig ugunstige Veirligt temmelig talrigt besøgt. Skjøndt Antallet af lukkede Fjæleboder iaar er ualmindeligt ringe og Publicum her kun var Valget imellem det tidligere heri Bladet ommeldte forøvrigt seeværdige norske Liniedandserselskabs Forestillinger og en saakaldet Maleriudstilling, mangler Bakken ingenlunde Præstationer af de frie Konster. Foruden Spillet paa det Dennebecq'ske og Mester Jakels Dukketheatre, nogle Sovoyarder med Abekatte, Frederiksteens Fæstning etc. produceres mechaniske og Herkules-Konster under aaben Himmel, og af syngende, jodlende og spillende Viruoser og Virtuosinder findes der en Mængde. Hver af de tre Conditortelte har saaledes sit musikalske Selskab, der paa bedste Maade sørger for Publikums Moro. Det mest søgte er Hr. Monigattis, hvor tre Sangere og een Sangerinde fra preussiske Polen synge og jodle med megen Færdighed, accompagnerende sig paa en Violin og to Guitarer. Hovedet for dette Selskab besidder derhos et ikke ubetydeligt komisk Talent, som især viser sig i hans Udførelse af "der ungarische Haidbauer" o. fl. med Maskering og Action ledsagede Stykker. 

(Kjøbenhavnsposten 21. juni 1836)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar