Blandt de fremmede Blade, der have omtalt Indførelsen af raadgivende Stænder i Danmark, er sikkert intet i sit Raisonnement derover kommet mere paa Vildspor, end Temps. Efterat have omtalt Nytten for Nationerne af en repræsentativ Forfatning og den Betryggelse, en saadan derhos yder Fyrsterne, og bemærket, at Danmarks Konge af egen Drift har begavet sit Folk med en saadan og at H. M.'s Decreter derom "skabe en halvliberal Regjeringsform, der vil passe for det danske Folk, som, med Hensyn til Friheden, har viist sig saa nøisomt, at det selv som Foræring har givet sine Konger den uindskrænkede Herskermagt, uden at disse nogensinde have misbrugt den" - slutter det nemlig paa følgende Maade: "Vi kunne ikke andet end glæde os over denne Modification i den danske Politik; den bringer atter en Stat nærmere vor politiske Forfatning, thi Danmark indtræder derved uden videre i et Slags Alliance med de constitutionelle Stater. Vi torde imidlertid drage i Tvivl, om ogsaa Fyrsterne af den hellige Alliance ville billige den Brug, den gode Kong Frederik VI. har gjort af sin absolute Magt." - Et hamborgsk Blad bemærker i den Anledning meget rigtigt, at "Temps" synes at have glemt, at naar blot raadgivende Stænder kunne give en Stat krav paa at hedde "constitutionel", saa hører ogsaa Preussen til denne Kategorie, og er følgelig ogsaa at ansee for et Medlem i det stiltiende Forbund, de constitutionelle Stater, efter "Temps", have indgaaet.
(Kjøbenhavnsposten, 4. juli 1834)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar