Natten imellem den 21de og 22de dennes forøvedes paa Steengaarden i Gladsaxe Sogn et Mord af en særdeles Atrocitet. Et ungt Menneske, neppe 20 Aar, bondefødt og af et meget godmodigt udvortes, ved navn Hans Henriksen, havde i afvigte Sommer været Tjenestekarl paa bemeldte Gaard, men afskedigedes 1ste November, som han meente, ved Insinuationer af Gaardens Avlskarl Frederik Andersen Eilskov, Soldat af H. M. Kongens Regim. Efterat have formedelst Forfalskning af sit Skudsmaal, umiddelbart efterr Afskedigelsen fra sin Tjeneste, været hensat heri Byen paa Vand og Brød, løslodes han af Arresten om Aftenen d. 21de dennes og begav sig saa at sige øieblikkeligt derefter til Steengaarden, for at udføre sin Hævn paa sin nævnte Medtjener. Lidt over Kl. 10 den 21de dennes vandrede han saaledes ud af Nørreport, og, træt og mødig naaede han Steengaarden, hvor denne Vandring og den umiddelbare foregaaende Straf i 5 Dage paa Vand og Brød, nødte ham til at søge sine Kræfter styrkede ved at kaste sig i noget Høe over Hestestalden, i hvis Kammer hans Offer ene slumrede for lukte Døre. Denne hvile benyttede han ikke blot til at samle Kræfter, men tillige til at overveie, hvorledes han vilde lokke Frederik Andersen ud og dræbe ham. Efterat have taget Kniven af en Hakkelseskiste, han der fandt, stiger han endeligt ned i Stalden, slaaer en Hest løs og jager den ud forbi Staldkammervinduet, for derved at vække Avlskarlen. Denne iler rigtigt ud, og idet han triner ind i Stalden med Hesten bag sig, staaer Morderen i Krogen og bibringer ham med Bagen af Hakkelsekniven et Hug i Hovedet, saa at han segnede uden en Lyd. Derpaa knnuser han ved flere Stød hovedet og overkjærer Struben, hvorpaa han Graver Liget ned i Møddingen udenfor, og selv bemægtiger sig den Dødes Nøgler og med hans ubetydelige Klæder og Penge kaster sig paa den omtalte Hest og naaer saaledes tilbage til Kjøbenhavn. Man mistænkte ham imidlertid strax som Gjerningsmanden, og paa Anmeldesen om det Passerede fik Stedets Politiemester ham strax udleveret af Kjøbenhavns polite. Allerede paa Udreisen til Steengaarden bekjendte han alt. Had og Hævnlyst synes at have været hans eneste Bevæggrunde til Mordgjerningen.
(Kjøbenhavnsposten 28. december 1833)
Den 23de om Morgenen henrettedes paa Amager, Arbeidskarl Hans Henriksen Allesø, der ved Høiesteretsdom af 29de August d. A. var tilfunden at miste sin Hals og Hovedet at sættes paa en Stage, paa Grund af det af ham (som tidligere heri Bladet omtalt) begaaede Mord paa Avlskarlen Frederik Andersen paa Steengaarden. De nærmere Omstændigheder ved Forbrydelsen læses i sidste Nr. af "Collegialtidenden".
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 1.november 1834)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar