Af den norske Banks Kjælder blev nylig bortstjaalet 64.100 Speciesdlr, som skulde have været opbrændte. Man er nu kommen til Vished om, at Gjerningsmanden har været en berygtet, undvegen Slave, Ole Pedersen Høiland, der siden Høsten har opholdt sig hos en, paa Grund af hans Undvigelse afskediget Gevaldiger, hvis Kone har bekjendt Alt. Efter hendes Sigende har Ole Høiland alene udført Tyveriet Nytaarsnat; men det synes aldeles rimeligt, at han maa have bestukket Skildvagten, da Pengene laae i en af Bankens sikkreste Kjældere og Man intet Spor til Indbrud har fundet. Pengene skulle, med Undtagelse af 4.000 Spdlr., som ere tilveiebragte, være nedgravede i to Blikspande; men stedet er endnu ikke opdaget. Man gjør sig al Flid, for atter at gribe Forbryderen.
(Lollands Falsters Stifts Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 27. januar 1835)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar