"Jeg indser ikke umuligheden af, at jo selv den lutherske Lærebygning kunde modtage en anden fuldkomnere Skikkelse, og mener, at enhver Bestræbelse for at standse, hvad der skulde føre dertil, den religiøse, frie og grandskende Aand, allerede derved vorder en Bestræbelse for at standse Menneskehedens fremskridende Udvikling."
C. S. Visby.
_____________
Det er altid interessant at kaste et Blik paa en stor Stads indre Liv. Intetsteds aabenbarer Menneskenaturen sig i saa utallige Yttringer, som der hvor en stor Mængde Mennesker leve sammen af den mest forskjellige Opdragelse og de mest uligeartede Sysler. Kun paa Landet, saa paastaaer man, have de forskjellige Nationalcharacterer bevaret sig uforvandskede, i det store Stæder ligne Menneskene hverandre overalt, som en Draabe Vand den anden: en overforfinet høiere Classe, en ærgjerrig, halv oplyst Borgerstand, og en uvidende, urolig Almue. I Almindelighed kan man have Ret, men det er ogsaa kun i Almindelighed; for den opmærksomme Iagttager vil der altid vise sig en betydelig Forskjellighed, dertil udøve Clima, Levemaade og borgerlige Indretninger en for mægtg Indflydelse. Dog, det er ikke vor Hensigt her at drage en parallel mellem Kjøbenhavn og andre store Stæder, det er vor Hensigt at henlede vore Læseres Opmærksomhed paa Kjøbenhavn alene, og paa Yttringen af det religiøse Liv hos dens Indvaanere.
Kjøbenhavnerne, i det mindste den langt overveiende Fleerdeel, bekjende sig, som hver Mand ved, til den christelige Religion efter den augsburgske Troesbekjendelse, og der har vel været en Tid, hvor man med Sandhed kunde sige det, men Tiderne have forandret sig, og Kjøbenhavnerne med dem. Nuomstunder vilde det vel falde Størsteparten vanskeligt at gjøre Rede for deres Tro; thi hvad man ikke har, det kan man heller ikke gjøre Rede for, og de fleste Kjøbenhavnere have - ingen Tro. Mange vil vel denne Dom forekomme at være vel streng, men naar man, uden forudfattede Meninger og uden at opstille Hypotheser, der kun have hjemme i egen Indbildning, fordomsfrit vil følge Forf., troer han, at man vil indrømme, at Dommen ikke er saa ganske umotiveret.
Kjøbenhavn indeslutter mellem sine Volde samtlige regjeringscollegier, Universitetet, og en Mængde andre høiere Læreanstalter og Statsindretninger, og, som en Følge heraf, indeslutter Kjøbenhavn ogsaa en talrig Embedsstand. Uden at træde nogen andre Stand for nær, tør man vel paastaae, at denne Stand tæller Stadens mest oplyste og mest dannede Mænd. Til denne slutter sig vel nærmest, med Hensyn til Dannelse, Kjøbmandsstanden, og disse to Stænder tilsammen kunne vi vel betegne, fra Aandsculturens Side, som Kjøbenhavns høiere Classe; thi Adelen kan lige saalidet fra dette Synspunkt som fra det politiske betragtes som nogen egen Classe i Danmark. Spørge vi nu, hvad er Hovedtrækket i denne høiere, saa indflydelsesrige Classes religiøse Meninger og Anskuelser, saa maae vi, naar vi ville være oprigtige, svare - Indifferentisme. Vi sige ikke Irreligiøsitet; thi det vilde være at gjøre denne Classes mange agtværdige og samvittighedsfulde Medlemmer Uret; men vi sige Indifferentisme, der maaske udtrykker noget mere end det danske ligegyldighed. Den Deel af denne Classe, som har faaet en videnskabelig Opdragelse, har opbygget sig philosophiske Systemer, hvor Enhver, efter sin Individualitet, har indpsasset de Levninger af Tro, han endnu har tilbage, og for saavidt er den endda vel faren, da den dog har noget Fast at holde sig til. Den øvrige Deel, som dette mangler paa det videnskabelige Grundlag for at kunne danne sig selvstændige Meninger, hjelper sig med Laan, og lader Sagen for øvrigt beroe.
Men Hensyn til den egentlige Borgerstand, hvorunder vi især forstaae Haandværkere og Detailhandlere, da ere vi mere i Forlegenhed med at finde et almindelig betegnende Navn for dens religiøse Anskuelser. Forskjelligheden i Dannelse er langt større i denne Classe end i den foregaaende. Mange, især af den yngre Generation, have smagt Frugten af Kundskabens Træ, men desværre kun smagt den; nu ere de jagne ud af Paradiset og famle om i Dæmringen uden ret at vide, hvor de ville hen; Andre, hvortil man vel især kan henregne den ældre Generation, nære endnu en overantvordet Ærefrygt for Fædrenes tro, men denne Ærefrygt har lidt saa mange Anfægtelser, saa mange Rystelser, den er saa uklar, at den ikke kan begrunde nogen fast religiøs Overbeviisning. En liden, men det er og den mindste Deel, hænger endnu fast ved den saakaldte gamle Tro, det er den grundtvig-lindbergske Skoles Tilhængere, og hvad enten de nu ere paa en rette eller paa den gale Vei, saa ere dde dog altid i Besiddelse af det store uvurdeerlige Gode - en fast religiøs Overbeviisning. Resultatet af denne Charakteristik bliver dette, at Troen pa den christelige Læres Hovedsætninger er stærkt rystet hos Borgerstanden, og da det mangler denne Stand paa den høiere Classes mere Classes mere eller mindre videnskabelige Dannelse, kan den ikke sætte noget Andet, end sige noget Bedre, i Stedet derfor. Vi troe derfor ikke at feile meget, naar vi betegne Usikkerhed, med en god Tilsætning af Indifferentisme, som Hovedtrækket i denne Stands religiøse Meninger og Anskuelser, uden at vi derfor ville betegne den som mere demoraliseret end den høiere Classe.
Hos Embeds-, Kjøbmands- og Haandværkerstanden have vi vel fundet den gamle grundmurede Tro undergravet, men enten har man dog endnu bevaret Levninger af den gamle Tro, eller man har opført sig philosophiske Systemer, eller man - hvad maaskee er det Almindeligste - ved Æresfølelsen holdes til at følge Religionens og Moralens Bud. ere end i disse Stænder Yttringerne af det religiøse Liv svage, saa er de der dog endnu - er med Fædrenes fromme Tro paa Guds Styrelse, deres barnlige Hengivelse i hans Tilskikkelser rystet, ja fast forsvunden, saa er der dog nogen Tro tilbage, og der aabenbarer sig hos Mange en glædelig Bestræbelse efter at tilkæmpe sig en større. See vi derimod hen til den talrige Almueclasse - Svende, Tyende, Dagleiere os. - hvilken sørgelig religiøs Tilstand møder os da ikke der? Religionen er for dem bleven et tomt, betydningsløst Ord, og de have intet Begreb om, ingen Tro paa dens første, dens vigtigste Sandheder. Man vil maaskee finde dette for stærkt, men man tage et Individ af denne Classe for sig, og man vil, paa faa Undtagelser nær, hvad Religionen angaaer, finde det fuldkomneste Øde i hans Indre. Tilværelsen af en Gud ville vel de Fleste endnu ikke ligefrem negte, men denne Tro er hos dem en ufrugtbar Kulsvier-Tro, da den ikke er forbunden med noget Begreb om et Forsyn, og Troe paa Sjælens Udødelighed er saa godt som forsvunden. Ligegyldighed og Vantro, det er Hovedtrækkene i Almuens religiøse Tænkemaade, men det er en Ligegyldighed og Vantro, der er langt sørgeligere end i de høiere Classer, thi med den forsvundne Tro er ogsaa ethvert Baand paa de vilde Lidenskaber og Begjærligheder forsvundet, her kunne hverken Moral eller Æresfølelse træde i Stedet for Religionen. Men er da - vil man vel spørge - vor Almue virkeligen saa demoraliseret? nei, det er den ikke, i det mindste ikke værre, end Almuen i de fleste andre store Stæder, men Grunden dertil er sandelig ikke dens religiøsitet, men at Menneskene, Gud være lovet! i Almindelighed have mere naturlig tilbøielighed til det Gode end til det Onde. At vor Almue for Resten skrider sørgeligt fremad paa Lasten Bane, derom har man et Beviis i den bestandig tiltagende Mængde af unge Forbrydere.
Og hvad er Aarsagen til denne Indifferentisme hos de høiere Stænder - til denne Vantro hos de ringere? Civilisationen, ville Mange, især af den gamle Skole, svare, det er Slangen, der frister Mennesket til at tvivle om Alt, hvad der ikke kan mathematisk bevises, og Troen kan ikke bevises, i det mindste ikke mathematisk. Men skulde da virkelig de aandige evners Udvikling - det skjønneste Fortrin, som den kjærlige Skaber har skjenket Menneskene fremfor Dyrene, være given ikkun til deres Forbandelse? Nei? tilvisse ikke! det er kun den uægte, den falske Civilisation, der er til Forbandelse. Men fordi vi ikke ville eller kunne indrømme, at Civilisationen er et Onde, derfor ville vi ikke negte, at i dens tilfælde Ledsagere og Følger Hovedaarsagerne maa søges til den Indiffentisme, der charakteriserer vor Tidsalder.
Vi have i denne Tid feiret Reformations Jubelfest, og det er tilvisse en glædelig Fest, det er Civilisationens Seier over Barbariet, Lysets over Mørkets. I de tre Aarhundreder, som ere forløbne, siden den renere Lære første Gang forkyndtes i Danmark, er Nationen skredet mægtig fremad, og Videnskaber og Konster have faaet et Opsving, hvorom man dengang neppe kunde have en Anelse. Men hvad vilde man vel sige, om man ved Ungdommens Underviisning i Sprog og Videnskab endnu vilde lægge de samme Lærebøger til Grund, som man brugte for tre hundrede Aar siden? Man vilde upaatvivlelig opløfte et almindeligt Skrig derimod. Og dog gjør man sig skyldig i denne besynderlige Modsigelse ved Religions-Underviisningen; thi endnu ere Luthers Kathecismus og Balles Lærebog de eneste autoriserede Religions-Lærebøger i vore Borger- og Almue-Skoler. Den Indvending, at Balles Lærebog ikke daterer sig fra Reformationstiden har ikke stort at betyde, thi Balle var, som bekjendt, ganske en luthersk Orthodox, fra det 16de Aarhundrede, naar man blot fraregner, at han ikke var besjælet af sine Datids Laugsbrødres fanastiske Had og Forfølgelesessyge mod Anderledestænkende. At man nu i disse Lærebøger finder de chistelige Troeslærdomme udviklede, er ganske i sin Orden, skjøndt man kunde have ønsket, at Forfatterne, vel især Balle, der havde næsten tre Aarhundreders kritiske Granskninger til Hielp, bedre havde vidst at skjelne det Væsentlige ved den christelige Lære, som positiv Religion, fra hvad der kun ere menneskelige Anskuelser og Tilsætninger. Men er det ikke en besynderlig og sørgelig Modsigelse, at man endnu i Aaret 1836 i vore Religionslærebøger og saakaldte Bibelhistorier fortæller Ungdommen som Troessætninger de mosaiske, eller vel rettere østerlandske Myther om Verdens Skabelse i sex Dage, om Slangen, der forførte Eva, og andet mere af samme Suurdeig? Vi sige, at det er en sørgelig Modsigelse, og i sine Følger er den tilvisse sørgelig; thi naar Drengen i den ene time lærer, at Verden er skabt for 6000 Aar siden i sex Dage, og i den anden, at der ere uimodsigelige Beviser for, at den er langt ældre; saa leder det til Tvivl, og det er ikke godt, at Drengen begynder at tvivle om Religionssandhederne. Man indvende ikke, at disse og lignende Sætninger ikke foredrages som Troeslærdomme; i Lærebøgerne fremstilles de som saadanne, de ere der integrerende Dele af troen, "indblæste af Gud," og det er en mislig Sag, naar Religionslæreren vil befatte sig med oplysende Bemærkninger om, at den nyere Tids Opdagelse og Undersøgelse have ledet til andre Anskuelser; thi er man kommen til en anden Anskuelse i det Ene, kan man ogsaa være kommen til det det Andet. Naar man nu dertil lægger Theologernes bestandige Kjævlerier om hvad der skal troes og ikke troes, saa er det vel ikke at undres over, at en saadan Usikkerhed, angaaende Troegjenstandene, hos den mere Begavede og bedre Underviste maa lede til Indifferentisme, og hos den Udannede til Ligegyldighed, eller - hvad der er værre - til Vantro.
(Slutn. følger.)
(Kjøbenhavnsposten, 10. november 1836)
Om Kjøbenhavneres Religiøsitet.
(Sluttet.)
______
Jo mere Mennesket vænnes til at tænke, desmere vænnes han ogsaa til at fordre Beviser for Alt; han kan ikke mere, i hvor gjerne han maaske vilde, tilegne sig positive Læresætninger, hvis hele Indhold staaer i Skarpeste Modsætning til Naturens almindelige Love, og til den logiske Stringens, hvortil han er vant. Og Følgen deraf er, at den positive religion ikke kan tilfredsstille ham og at han ad andre Veie søger at komme til den religiøse Overbeviisning, som intet oplyst Menneske ganske kan undvære; men derved er nu ingen Fare at Frygte; this vel kan en oplyst Mand fare vild, men hans Vildfarelser ville sjeldent føre til sørgelige Følger for ham eller for Samfundet.
(Kjøbenhavnsposten, 11. november 1836)
(Artiklen nævner herefter at de lavere klasser arbejder 7 dage om ugen og lever i "naturlige ægteskaber". Artiklen slutter med at varsle at det er nødvendigt med en reformation af religionen.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar